Skadedyr og plantesygdomme

Lille Kålflue

Delia radicum

Hunnen er gråsort med en oval bagkrop, der bagtil spidser ud i læggerør. Hannen er mørkere, næsten sort med smallere, mere parallel bagkrop. Vingerne er svagt røgfarvede hos begge køn. De hvide æg er ca. 1 mm lange og omtrent en tredjedel så brede, med uregelmæssige længdestriber.

Larverne er lemmeløse, hvide maddiker med 2 mundkroge i den forreste ende. Størrelsen varierer efter stadium, således at de nyklækkede individer af 1. larvestadium kun er ca. 1 mm lange, mens de i sidste stadium er ca 8–9 mm lange. Sidst i larveperioden bliver larverne tenformede og tykkere på midten. Pupperne er såkaldte tøndepupper, der kan variere fra lys til mørkebrune. Rødbrune pupper er ret almindelige.

Den lille kålflues larve minerer kålplantens basis og rødder med misvækst og dårligt vandoptagelse til følge.

Kålfluens larver af 2. generation på hvidkål optræder fra midten af juli til ind i september og udgør det kraftigste angreb I varme år findes larver af 3. generation også ind i oktober måned. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Niche i naturen

Den lille kålflue er nært knyttet til kålfamilien (korsblomster). En lang række arter kan tjene som værtsplanter. Den lille kålflue forekommer i hele landet og store dele af verden.

Livscyklus

Kålfluen overvintrer som puppe i jorden. Efter klækningen, tidspunktet varierer lidt efter temperaturen, flyver den voksne flue til egnede kålplanter op til 1–2 km væk. Dette sker dog normalt i maj måned. Hunnerne klækkes et par dage efter hannerne. Herefter parrer kålfluerne sig enten i nærheden af værtsplanterne eller i en nærliggende beplantning. En lille uge (5–7 dage) senere lægger hunnen sine æg enkeltvis eller i grupper på 2–8 i jordsprækker eller under jordknolde op til 5 cm fra den værtsplante, som den har godkendt til formålet. Dette sker dog kun, hvis temperaturen overstiger 12–14° C. Æg kan dog også lægges omkring plantens stængel eller i bladhjørner.

Efter 4–8 dage søger de nyklækkede larver af årets første generation straks ned mod plantens rødder, hvor de minerer 3–4 uger. Især det tredje og sidste larvestadium er generende. Forpupning sker typisk omkring Skt Hans i 5- 15 cm’s dybde. To til tre uger senere klækkes de voksne fluer, og en ny æglægningsperiode begynder. Denne varer gerne længere tid. Den lille kålflue har normalt 2 generationer, men den når i varme sæsoner ofte også en tredje, der antalsmæssigt varierer efter klimaforholdene.

Pupper indsamlet omkring en angrebet kålplante. Ved forpupningen dannes en ekstra larvehud indadtil uden at sidste larvestadiums afkastes, så puppen er beskyttet af to lag. Den yderste hærder ved hjælp af proteiner, så der dannes en brun beskyttende hinde. Denne type kaldes tøndepupper (puparium). Den lille kålflues puppe er blank, modsat den store kålflues. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Skadebillede

Kålfluen er den mest generende skadevolder i kålfamilien. Larven minerer rødderne og kan i radise og peberrod give såkaldt »orm« i de pågældende rødder. I varmt vejr kan unge eller stærkt angrebne planter hænge med bladene, fordi plantens karsystem er beskadiget, så vandoptaget er nedsat. Gulfarvning eller violetfarvning kan forekomme. I både broccoli og blomkål kan hele rodsystemet angribes, og i hovedkål (hvidkål, rødkål, savoykål, spidskål og kinakål) kan larverne gnave sig ind i selve kålhovedet. De angrebne områder angribes gerne efterfølgende af rådsvampe. Rosenkål og grønkål angribes ikke nær så tit som andre kålarter. Hos rosenkål kan hovederne desuden angribes.

De fleste kender det sikkert – pludselig er der en eller flere kålplanter, som går i stå i væksten, får røde blade, og langsomt går ud. De røde eller violette farver skyldes dannelse af cyanoforbindelser i planten. Foto: Karna Maj

Typisk skadebillede: Kålplantens stængel er gnavet næsten væk i jordoverfladen. Foto: Karna Maj

Larverne kan også vandre op i selve kålhovedet og minere her uden at blive opdaget før høst. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Forekomst

Kålfluen foretrækker i faldende rækkefølge: Radise, kinakål, blomkål, hvidkål, peberrod og rødkål. Grønkål og rosenkål sjældnere.

Forebyggende metoder

• Landbruget har et varslingssystem for kålfluer. Her kan man se, hvornår æglægningen forventes at foregå.
• Sørg for et godt sædskifte, hvad angår tid og afstand til tidligere kålafgrøder.
• Dæk afgrøden med insektnet. Det gælder også små udplantningsplanter
• Hold kålafgrøden underbeplantet med f.eks. kløver, så nyttedyr har gode betingelser.
• Hold planterne i god vækst. Sunde planter modstår bedre angreb.
• Udplant ikke i perioder med kraftig flyvning og æglægning (første halvdel af maj, sidste halvdel af juli).
• Et stykke pap på jorden omkring plantens rodhals kan hindre, at planten godkendes til æglægning.
• Vælg robuste sorter.

Metoder når planten er angrebet

• Større kålplanter kan forsigtigt graves fri omkring rodhalsen, hvis de viser tegn på angreb (slappe blade). Fjern larven, hvis det er muligt. Undgå at gøre dette i tørre perioder.

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…