Fiberdug, bionet og vækstbuer

Hvis man vil have det optimale ud af sin køkkenhave året rundt, kommer man ikke uden om, at planterne skal beskyttes mod vind og vejr i ydersæsonerne og mod skadedyr.

Fiberdug

Her er brugt vækstbuer af aluminiumsrør under den fiberdug, som vinteren igennem beskyttede planterne. Her er ingen langsgående aflastningsrør, så sneen tyngede fiberdugen ned mellem buerne. Foto: Karna Maj

I efterhånden en lang række år har vi haft muligheden for at kunne anvende fiberdug. Fiberdug giver først og fremmest et godt mikroklima, da det dæmper vinden og holder på fugtigheden. I foråret er der ca. 2° varmere under fiberdug.

Fiberdug er også blevet brugt til at dække over bl.a. gulerødder og kål mod skadedyrsangreb. Men specielt for kål er der problemer med, at det bliver for fugtigtvarmt under fiberdugen, og det kan føre til rådangreb. Fiberdug er derfor bedst til at dække med, når man også ønsker et give et bedre og lunere mikroklima i ydersæsonerne, og ikke så anvendligt i sommermånederne.

Hvis fiberdug skal bruges mod insekter, skal der investeres i ny dug, da der næsten altid kommer lidt smårifter i et stykke fiberdug i løbet af en sæson. Til brug i forår og efterår til at skabe et bedre mikroklima, kan det godt genbruges nogle gange. Godt brugt fiberdug kan til allersidst bruges til i vinterperioden at fastholde bladdække over rodfrugter, når der vinterdækkes mod frost.

Bionet

Bionet har en bredde på 260 cm, så der kan laves en høj tunnel til f.eks. kål. Man kan se planterne igennem bionet, så det virker mindre grimt. Bionet tillader et bedre luftskifte end fiberdug. Foto: Karna Maj

Bionet er et meget fintmasket net, der holder skadedyrene ude, men ikke giver det lunere og fugtigere mikroklima som fiberdugen, da det er så åbent, at der er et godt luftskifte. Bionet kaldes også kålnet.

Bionet kan holde i mange år, hvis man undgår at rive hul i det. Skulle der komme et lille hul, kan det stoppes, eller nettet kan bruges til afgrøder, hvor insekterne ikke er så små, f.eks. kål. Jeg har gennem mange årsbrug kun lavet ganske få huller i mine mange meter Bionet, og jeg har ikke passet specielt godt på dem. Jeg har et Bionet, som har været i brug i 6 år, og det er intakt endnu. Hvis det er rigtigt at holdbarheden er minimum 8 år som lovet i sin tid, da jeg købte dem, er der penge at spare i forhold til fiberdug, selv om prisen er meget højere pr. m. Man kan købe bionet hos Robinie.dk i afmålte stykker i 4 m bredde. Insektnet med lang holdbarhed kan også købes hos Frøtorvet i flere bredder og længder.

Bionet er godt til overdækning af jordbær – her kan fuglene ikke komme til skade, da maskerne er så fine, at de ikke vikles ind i det. De helt små grønne jordbær hænger heller ikke i som i det almindelige grønne bærnet.

Bionet kan også bruges over et vinespalier for at forhindre at hvepse og fugle æder de søde druer – det skal over inden vindruerne er modne.

Det er en god ide at have nogenlunde ens bedlængder, når man skal genbruge bionet år efter år, og f.eks. gulerødder skal følge et sædskifte.

Vækstbuer

Bionet er et mere tungt net end fiberdug. Det kræver, at man etablerer en solid tunnel over bløde grønsagstoppe som gulerødder, hvor man overdækker fra de er helt små. Det kan enten ske ved at vækstbuerne sættes med minimum 1,5 m eller ved hjælp af vækstbuer med et langsgående rør, som kan forhindre, at nettet synker ned mellem buerne. Man kan købe færdige vækstbuer, eller man kan fremstille dem selv. Jeg har i flere år brugt aluminiumsbuer af 10 mm aluminiumsrør, bukket i facon over en gasflaske. Det letteste er at købe 16 mm elrør, som let kan bøjes til en fin rund bue over et 120 cm bredt bed. Der kan blive to buer til et 120 cm bredt bed ud af et rør på 3 m. Elrør kan fås PVC fri, men de skal evt. bestilles hjem.

Til nogle afgrøder, f.eks. rosenkål vil det være bedre med 180 cm lange buer. Men længere buer brugt til højere eller bredere afdækning giver en lidt ustabil konstruktion. Til bredere afdækning kan man vælge at sætte to rækker buer forskudt.

Hos det svenske firma Rättviks Knuten har jeg fundet nogle færdige knudepunkter i plastic til at samle vækstbuer af elrør med – de fås både som knudepunkter til 3 rør og 4 rør – se fotos. Når de bruges over et bed på kun 120 cm er der ret meget spænd på dem, men de har holdt til i efterhånden en del år. Man kan lave en højere, bredere og mere stabil væksttunnel ved hjælp af knudepunkterne, ja ligefrem et minidrivhus. De koster 40 s.kr stykket. Noget billigere er det at lave en simpel sammenbinding med f.eks. strimler af kasserede cykelslanger. Her er der dog niveuaforskel i rørene og en skarp rørkant, som skal afdækkes.

Artiklen er opdateret med nye erfaringer og ny forhandlerlinks i 2015.