Havenyt uge 9, 2009

Foråret kommer på søndag – i hvert fald i følge kalenderen. Og dermed kan vi også fejre at Havenyt.dk bliver 7 år – og at stadig flere danske haveejere finder viden og inspiration her hos os.

Foråret har vi indtil nu kun mødt nogle enkelte dage, hvor vi har mærket solen varme og kunnet nyde at gå i haven i timevis uden at fryse fingre og tæer. Men selv på en mørk og overskyet dag, kan vi nu se foråret derude som gule plamager med erantis. Og når solen kommer frem, stråler foråret mod os fra gule udsprungne blomster. I haven er der også masser af vintergækker med hængende hvide dråber, som bare venter på lidt varme, inden de lukker sig op. De dobbelte vintergækker er mere utålmodige, de har allerede åbnet sig. Pluk nogle og læg dem med blomsten opad i en lille skål med vand og nyd synet. På lune steder kan man også se de først gule krokus, og de tidlige juleroser blomstrer allerede, eller står med store knopper.

Men bortset fra forårblomsterne, skal man virkelig lede efter foråret. Hasselraklerne er begyndt at strække sig og gøre sig klar, der er lidt nyvækst i merian, sankthansurtens lyse skud vokser lidt, og tulipanerne har markeret deres positioner med spidse rødligt grønne blade.

Helhedsindtrykket af vores have vil vi nok helst ikke have bedømt lige nu. De fleste haver ser lidt triste og vinterforsømte ud. De trænger til en oprydning. Men spørgsmålet er, om det er nu, eller vinteren kommer tilbage. Havens planter og jord har givet bedst af, at vi holder os i ro, men det er jo svært, når solen skinner, og man mærker et længe savnet pust af forår. Og man trænger til den gode havemotion efter en lang vinter.

Jorden er kold

Jordtemperatur er lige nu kun 0,2° C i Nordjylland og 2,9° C i Sønderjylland, og der er lige nu ingen stigning i jordtemperaturen i sigte, selv om temperaturen det meste af ugen er over frysepunktet, dog med en enkelt frostnat mellem fredag og lørdag.

Med andre ord, så skal vi ikke ud og så i haven, selv om jorden i mange haver faktisk kan både løsnes og rives her sidst i februar. Det er virkningen af den ret sparsomme nedbør de sidste måneder. Det er ikke usædvanligt, det sker med års mellemrum, at man i februar kan bearbejde jorden, men det er vigtigt kun at gøre det, hvis den virkelig smuldrer for redskaberne

Hvis man ikke har fået lagt hvidløg i efteråret, så kan man gøre det nu. Og når de bliver sat så tidligt, vil de kunne nå en pæn størrelse.

Hvis jorden er letbearbejdelig, så er det en god ide at løsne jorden med gravegreben og få fjernet rødder af skvalderkål og ikke mindst brændenælder.

Det er dog stadig en god ide ikke at færdes på græsplænen, hvis det kan undgås, indtil den kommer i vækst. Børnene skal selvfølgelig have lov til at lege, men de træder heller ikke med samme tyngde som vi voksne.

Tidlige kartofler under plast

Det er nu, man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til pinse og grundlovsdag. Der skal købes læggekartofler, de skal sættes til spiring, og jorden skal dækkes med klar plast.

Hvis man vil have nogle rækker tidlige kartofler til grundlovsdag, så er der tre helt nødvendige forudsætninger for, at det lykkes:

• En meget tidlig kartoffelsort.
• Gode forspirede kartofler.
• Jord der er tilført godt omsat kompost/gødning og overdækket med klar plastik ca. 1. marts.

Når man vil dyrke tidlige kartofler er det vigtigt, at man køber en af de meget tidlig sorter, f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Hvis man har en bestemt tidlig sort, man plejer at sætte, så brug den. Ellers risikerer man, at familien overhovedet ikke synes, at det smager af nye kartofler. Det kan være et problem at få fat i læggekartofler her sidst i februar, men det ser ud til at butikkerne er tidligt ude med læggekartofler i år.

De middeltidlige kartofler, som først skal lægges midt i april, skal først lægges til spiring efter midten af marts.

Forspiring af kartofler

De tidlige kartofler lægges til spiring i et rum med godt med lys – helst lagt i ét lag. Hvis luftfugtigheden ikke er høj nok, mister de let spændstighed, men de kan fint bruges alligevel. Det kan forebygges ved at spraye med lidt vand. Lyset sikrer, at de får korte farvede spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker. Temperaturen bestemmer, hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15°, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8°, kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer. Det er store kartofler, vi er interesserede i til tidlige kartofler. Men hvis man er kommet lidt sent i gang med forspiringen, kan det være fristende at spire ved den højere tempertur, fordi det går hurtigere.

Man kan forkultivere kartofler, hvis man har f.eks en udestue. Her kan man sætte nogle af kartoflerne i store urtepotter og så sætte de ud i drivhuset senere. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og at der ikke er alt for varmt, da de så bliver ranglede.

Dæk jorden med klar plastik omkring 1. marts

Hvis man vil gøre sig håb om tidlige kartofler på friland, er det vigtigt, at jorden dækkes med plastik snarest muligt, så den kan blive varmet til de tidlige kartofler. Det er vigtigt, at det er klar plast, så solen kan varme jorden op. Plasten forhindrer desuden, at vandet fordamper, og der bruges varme hertil.

Inden plasten lægges over, løsnes jorden med en gravegreb, og der tilføres en god omsat kompost. Men kun hvis jorden er god at arbejde i. Ellers venter man med dette, til jorden er blevet varm, og det er tid at sætte kartoflerne. Sandjord kan man som regel let arbejde i, og i år måske endda på lerjord. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning. Kartoflerne skal have de nødvendige næringstoffer for at kunne vokse.

Kartoflerne sættes, så snart jorden er 8°, og det ser ud til at vinteren er slut – som regel i sidste halvdel af marts. Lige nu er jorden så kold, at vi skal have en god lun periode med sol for at få varmet jorden op

Vinteræbler

Det er ved at være sidst på æblesæsonen, men vinteræbler er noget helt for sig. De er søde og med megen smag.

Den slags æbler kan slet ikke købes. Prøv at se på billedet nedenfor – sådan ser vinteræbler af egen avl ud, når det er Jonagold. De Jonagold æbler, man køber, er mere grønne, sprøde og uden den sødme, som vinteræbler har. Minuset er, at sprødheden er i aftagende, men velsmagende sorter af vinteræbler bliver alligevel spist med begærlighed. Og selv runkne som en 90-årig kan de give en virkelig god æblemos.

Have og drivhus i sol og frost

Selv om vi kun har februar, så er forårssolen stærk, når den endelig bryder frem. Sarte planter med grønne blade bør man skygge for med grangrene både ude i haven og i drivhuset.

I drivhuset skal man især holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter her, som helst ikke skal begynde at sætte gang i væksten for tidligt. Hvor varmt det bliver i drivhuset afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave forårssol, og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt, kan det være en god ide at lufte lidt midt på dagen, så der ikke bliver så store temperaturudsving mellem nat og dag. Men husk at få lukket igen i god inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen om dagen jo samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Men selv om solen skinner om dagen, kan det ikke holde drivhuset frostfrit på denne årstid. Derfor skal alle planter, som ikke tåler lave temperaturer, dækkes ved udsigt til frost. F.eks. med to lag fiberdug.

Det er også vigtigt at holde øje med, at planterne ikke tørrer ud i drivhuset, når det begynder at blive lunere herinde på solskinsdage. Planter i drivhuset skal om vinteren holdes til den tørre side, men de må ikke tørre ud. F.eks. kan rosmarin ikke tåle alt for fugtig en jord om vinteren, men går det for meget til den anden side, så planten tørrer helt ud, smider den bladene, og de kommer ikke igen, men efterlader nøgne grene.

Ryd op i drivhuset

Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det en god ide at få ryddet op i drivhuset, og er vejret til det, så kan man også rengøre det nu. Drivhuset kan på en solskinsdag være et fint sted at stå og så, eller måske drikke sin eftermiddagste i en stol med et lunt tæppe.

Hvis jorden i drivhuset er klargjort, kan man dække den med klar plast, så den lidt hurtigere bliver varmet op til de 4–6° C, hvor de første frø kan spire, f.eks. radiser. De skal bruge ca. 6 uger fra såning til høst her i det tidlige forår, så det ville være godt snart at få sået den første række. Se mere i den ny artikel Radiser

Brombærrust kan forebygges

Hvis man sidste sommer havde rustangreb på brombærbladene, så er det nu, at der er mulighed for at forebygge angreb næste år. Brombærrust har i modsætning til andre rustsvampe ikke værtsskifte, men overvintrer som sorte vintersporer på bladene. Både dem, som er faldet ned på jorden og evt. grønne eller visne blade, som stadig sidder på planten. Hvis man fjerner bladene på planten og fjerner alle visne blade fra jorden, kan man nedsætte smittetrykket betragteligt.

Du kan se billeder af brombærrust og læse mere om rustsvampe i artiklen Rustsvampe

Havenyt.dk har 7 års fødselsdag den 1.marts

Men først skal vi lige fejre, at Havenyt.dk har 7 års fødselsdag i denne uge. Landsforeningen Praktisk Økologi startede Havenyt.dk den 1. marts 2002 for at inspirere flere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde.

Fra alle de mange mails, vi har fået gennem årene, ved vi, at det lykkedes for os at sprede haveglæde og gøre en forskel. I hvert fald er Havenyt.dk blevet Danmarks største netsted for haveinformation. I 2008 havde vi 1,2 mio besøg. Men det kan stadig kun lade sig gøre, fordi vi har en masse frivillige forfattere, fotografer og eksperter og desuden nogle gode og trofaste annoncører.

Vi vil gerne have at endnu flere haveejere kommer til at kende os. Så giv samtidig os en fødselsdagsgave og dine venner en havehilsen her ved starten på foråret. Med andre ord skriv til dine venner, som dyrker have, og fortæl om Havenyt.dk.

Hvis nogen skulle have lyst til at give en mere kontant fødselsdagsgave, så er gavebidrag altid meget velkomne – brug formularen Gavebidrag.

Du kan læse mere om foreningen og historien bag Havenyt.dk i artiklen Om Havenyt.dk

Natur- og havetur til Bornholm i september

Kunne du tænke dig at komme på en forlænget weekendtur til Bornholm sammen med andre natur- og haveinteresserede, så har du muligheden den 10.-13. september.

Turen handler om natur, økologi og have, og vi skal ud og se på den bornholmske natur og besøge et par haver. Vi skal selvfølgelig en tur til Christiansø, så sandt vejret tillader det. Her får vi en rundvisning i nogle spændende haver. Desuden skal vi besøge en række af de bornholmere, som laver økologiske specialiteter.

Turen er arrangeret af to af vore energiske medlemmer på Bornholm, og prisen er kun 2500 kr. – med økologisk mad. Det er en foreningstur i Landsforeningen Praktisk Økologi, men det koster kun 320 kr. at melde sig ind – og så får man også tidsskriftet Praktisk Økologi i et år og adgang til Havelyst.dk. Du kan se mere info på foreningens hjemmeside og tilmelde dig turen på info@praktiskoekologi.dk. Sidste frist for tilmelding er 1. marts – og det er først til mølle princippet.