Uredinales
Rustsvampene samles gerne i en særlig orden, Uredinales, inden for Basidiesvampene. De regnes af mange for at være primitive, men arterne viser en specialiseret tilknytning til bestemte, økologiske nicher: værtplanterne. Svampene kan formere sig ved hjælp af mange forskellige typer af sporer, og det er netop dette, som gør deres tvungne værtskifte muligt. Mens den ene type sporer kun kan angribe sommerværten, så kan den anden kun angribe vinterværten. Der findes også rustsvampe uden værtsskifte.
Gymnosporangium clavariiforme ser helt forskellig ud som på enebær i foråret (enebærrust) og på sin anden vært, tjørn, hvor bladene angribes sommeren igennem (tjørnerust). Foto: Sten Porse
Hver art af rustsvampe er henvist til én eller nogle få nærtstående slægter af planter. Der udnytter de en del af planternes produktionsoverskud, og på den måde svækkes planten en smule eller helt katastofalt. Værtskiftet betyder, at disse snyltere har omgået det problem, der liggger i risikoen for at dræbe sin vært.
På vinterværten (ofte træagtige planter eller rødderne af stauder) dannes i foråret sporer, som angriber sommerværten (ofte kun blade og unge skud). Her dannes sidst på sommeren en anden type sporer, som angriber vinterværten.
Sommervært | Vintervært |
---|---|
Pære | Sevenbom |
Pil | Star |
Gederams | Ædelgran |
Blomme | Anemone |
Havre | Korsved |
Hvede | Berberis |
Hvidtjørn | Enebær |
Solbær | Fyr |
Rosenrust, Brombærreust, Chrysanthemumrust, Endophyllum sempervivi på husløg.
Det kan se meget malerisk ud i efteråret, men nogle af farverne skyldes brombærrust – man kan se de sorte samlinger af vintersporer, som sidder på bladets bagside. Foto: Karna Maj
Som navnet siger kan rustsvampene oftest kendes på, at de danner rustrøde pletter på de angrebne plantedele. Senere, når sporerne er modne, vil disse pletter blive mørke og støvende. Andre sygdomstegn forekommer dog ofte i stedet for pletter eller i tilgift: Misdannelser (tjørnerust), bævrende frugtlegemer (enebærrust), knuder (pæregitterrust).
Her ses de sorte vintersporer på bagsiden af brombærblade. Brombærrust skifter ikke vært, så her smitter rusten direkte til næste års nye blade. Foto: Karna Maj
Pæregitterrust på bagsiden af et blad i efteråret. Sygdommen ser dramatisk ud, men den forlader pære, når bladene falder af. Foto: Karna Maj
En lang række planter kan angribes – mere eller mindre alvorligt – af rustsvampe. Her er nogle få billedeksempler fra køkkenhaven. Se også artiklerne Pæregitterrust, Stokroserust, Solbærfiltrust, Tjørnerust/Enebærrrust.
Nedenfor billederne en længere planteliste over arter, der angribes af rustsvampe.
Solbærfiltrust, som ikke skader [k]Ribes[/k]-arterne nævneværdigt. Til gengæld er den dræbende på flere arter af den anden vært: de femnålede fyr. Foto: Karna Maj
Rustangreb på porrer sidst på sommeren ødelægger ikke planterne helt, men de yderste, ulækre blade må fjernes. Foto: Karna Maj
Rustangreb på valsk bønne af rustsvampen Uromyces fabae. Foto: Karna Maj
Ædelgran (Abies mariesii, almindelig ædelgran, balsamædelgran, californisk ædelgran, guatemalaædelgran, japansk ædelgran, klippeædelgran, koreaædelgran, kæmpegran, langnålet ædelgran, nordmannsgran, purpurædelgran, rød ædelgran, sibirisk ædelgran, skrueædelgran, spansk ædelgran, sølvædelgran, tyrkisk ædelgran og vidunderædelgran), anemone (Anemone multifida, appennineranemone, balkananemone, fransk anemone, gul anemone, haveanemone, hvid anemone, høstanemone, sommeranemone, svovlgul anemone og sølvanemone), okseøje (Chrysanthemum arcticum, flerfarvet okseøje, gul okseøje, kronokseøje og krysantemum), bladhovedtidsel (agertidsel, forskelligbladet tidsel og horsetidsel), dueurt, anemone (blå anemone og ungarsk anemone), lærk (europæisk lærk, hybridlærk, japansk lærk og sibirisk lærk), Æble, prydæble (Malus × adstringens, bæræble, fujiyamaprydæble, japansk paradisæble, japansk prydæble, kaukasisk prydæble, manchurisk prydæble, sargentæble, skovæble, sødæble og Æble), fyr (Pinus cubensis, aleppofyr, almindelig klitfyr, alpebjergfyr, banksfyr, bjergfyr, brednålet klitfyr, børstekoglefyr, caribisk fyr, cembrafyr, fransk bjergfyr, gul fyr, harpiksfyr, japansk fyr, jeffreyfyr, kanarisk fyr, klitfyr, koreafyr, krybefyr, mexicansk fyr, montereyfyr, murrayklitfyr, panserfyr, penselfyr, pinje, silkefyr, skovfyr, sortfyr, tårefyr, virakfyr, weymouthfyr og Østrigsk fyr), poppel (Populus acuminata, amerikansk asp, balsampoppel, berlinerpoppel, bævreasp, canadisk poppel, gråpoppel, hybridasp, kinesisk poppel, rabarberpoppel, sortpoppel, sølvpoppel, vestamerikansk balsampoppel, virginsk poppel, vårpoppel og wilsonpoppel), blomme, kirsebær (Prunus africana, abrikos, almindelig hæg, almindelig mandel, amerikansk blomme, bittermandel, bjergkirsebær, blomme, bruskkirsebær, dværgblodblomme, dværgkirsebær, dværgmandel, fersken, fuglekirsebær, fujikirsebær, glansbladet hæg, higankirsebær, hjertekirsebær, japanabrikos, japansk blomme, japansk kirsebær, japansk mandelkirsebær, kinafersken, kinesisk kirsebær, kinesisk mandelkirsebær, kræge, laurbærkirsebær, manchurisk kirsebær, mandel, mandelfersken, mirabel, mirabelblomme, nektarin, portugisisk laurbærkirsebær, reineclaude, rosenmandel, sakhalinkirsebær, sandkirsebær, slåen, surkirsebær, sveskeblomme, sødkirsebær/Kirsebær, tibetansk kirsebær, vestamerikansk sandkirsebær, virginsk hæg, weichsel, yingtaokirsebær og yoshinokirsebær), pære (Pyrus communis ssp. caucasica, almindelig pære, hjertebladet pære, japanpære, kinapære, pilebladet pære og snepære), ribs (Ribes × culverwellii, amerikansk stikkelsbær, blodribs, bøffelguldribs, fjeldribs, guldribs, haveribs/Ribs, oregonstikkelsbær, solbær, stikkelsbær og vild ribs), rose (Rosa luciae, afghanistanrose, aleksandrinerrose, banksrose, bengalrose, bjergrose, blågrøn rose, bourbonrose, carolinarose, centifolierose, finsk rose, frankfurterrose, fransk rose, glansbladet rose, gul rose, honningrose, hugorose, hunderose, hvid rose, klatrerose, klitrose, kobberrose, mandarinrose, moskusrose, omeirose, roxburghrose, rynket rose, skinnende rose, spansk hybenrose, stivbladet rose, sumprose og Æblerose), brombær (Rubus arcticus ssp. stellatus, agerbær, almindelig brombær, fliget brombær, fruebær, guldbær, hindbær, jordbærhindbær, klatrebrombær, korbær, laksebær, loganbær, multebær, rocky mountainbrombær, rosenbrombær, sort hindbær og vinbrombær), pil (Salix candida, båndpil, femhannet pil, flodpil, gråpil, hvidpil, kaspisk pil, koreapil, krybende pil, lancetpil, lodden pil, mandelpil, moupinepil, pommersk pil, purpurpil, sakhalinpil, seljepil, skørpil, sortpil, spydpil, timianpil, tårepil, uldpil og Øret pil), husløg (Sempervivum calcareum, almindelig husløg, bjerghusløg, spindelvævhusløg og storblomstret husløg), brandbæger (Senecio archeri, almindelig brandbæger, cinerarie, engbrandbæger, gråblad, pegefinger, perlekæde, skovbrandbæger, sølvten, vandbrandbæger, virabrandbæger, vokslys og vårbrandbæger) og røn (Sorbus microphylla, akselrøn, almindelig røn, amerikansk røn, bredbladet røn, finsk røn, japansk røn, kashmirrøn, nordøstamerikansk røn, perlerøn, pyrenæisk røn, seljerøn, storfrugtet røn og tarmvridrøn).
Rustsvampene kan ikke bekæmpes. Dels er de virksomme giftstoffer forbeholdt landbrugsafgrøder, og dels findes der ingen kendte, biologiske bekæmpelsemidler.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Søg i forhandlerguiden:
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Rustsvampe