For anden gang på 3 år er vores ellers så flotte lille rødbøg meget hårdt angrebet af en masse små hvide insekter (lus måske) – disse kan efter lidt tid flyve rundt som små hvide »fnuller« nærmest. Græsset under træet er også ret fedtet.
Hvad søren kan vi gøre for at komme dette til livs, eller er der kun saven tilbage, hvilket vi nødigt vil, da det er havens eneste træ. Men omvendt er det også ret plagsomt, da de er overalt i luften om aftenen. Håber I kan give et svar på, hvad det er, og om vi kan fjerne det på nogen måde.
En klistret omgang. Foto: Per Jensen
Et hårdt angrebet bøgeblad. Foto: Per Jensen
Med venlig hilsen
Per Jensen, juni 2006
Lusene, som er bøgebladlus, er ganske rigtigt meget irriterende. Det værste er i første omgang deres sukkerholdige og klistrede afføring (»honningdug«), men i næste omgang er det skaderne på bladene, som er det mest alvorlige, for de falder af for tidligt, og det svækker træets sundhedstilstand yderligere.
Det umiddelbart mest effektive bekæmpelsesmiddel er overbrusning med ganske almindeligt koldt vand. Det generer lusene kraftigt, og det vasker sukkerstadset af bladene, så man ikke er generet af det i et par dage.
På længere sigt må man i stedet sørge for at forebygge angrebene. Det gør man bedst ved at begunstige træet med gode vækstbetingelser: gode drænforhold, masser af lys, årlig topdressing med bladkompost, kalkning om vinteren og – ikke mindst – minimal beskæring.
Det kan ses af det medsendte billede, at træet bliver beskåret, ja ligefrem klippet, og det svækker planten så meget, at det nærmest kalder på luseangreb.
Blodbøgen er klippet i facon. Foto: Per Jensen
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Alt til den økologiske have
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad gør vi ved en rødbøg, der er hvid af bladlus?
Kommentarer
Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…