Jeg havde set, at mine rosers blade blev spist, men havde ikke fundet årsagen til dette. Kun ved et tilfælde fik jeg fat i en lille ½ til 1 cm grøn larve, og da jeg kiggede efter under bladene, fandt jeg desværre mange. Hvad er dette for en larve, og hvordan bekæmper jeg den.
Med venlig hilsen
Helle Don Petersen, juni 2002
Det er svært at afgøre, hvad for en slags larve, der er tale om. Givet er det dog, at den må være i 1. eller 2. larvestadie, og derfor kan den meget vel have forladt roserne allerede på dette tidspunkt (15. juni) for at opsøge andre fødeplanter.
Bekæmpelsen kan bestå i at fjerne larverne med fingrene og træde dem i stykker. Det er der endnu ikke noget dyr, som er blevet resistent imod, men det er sandt nok temmelig tidskrævende, og det kræver, at man går roserne grundigt igennem et par gange eller tre, før alle larver er fundet. Hvis man ikke orker denne sendrægtige, men sikre metode, må man i gang med at vaske sine roser med en opløsning af brun sæbe i vand. Man kan øge blandingens effektivitet ved at tilsætte ét fingerbøl kogesprit pr. 1/4 liter sæbevand. Husk at få skyllet sæben af efter ½ til 1 time!
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Alt til den økologiske have
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad er det for larver, som æder mine roser?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…