Kære jer dygtige folk!
Jeg opdagede i dag på min ganske visne kejserlilje nogle underlige brune »klatter«, som viste sig at have sort snude og et par små sorte ben. På bladene sad nogle fedtede sorte ekskrementer.
Jeg har aldrig set dette fænomen før. De sad ganske tæt på frøstanden. For første gang har jeg oplevet store, bare områder i ærtebedet. Det har været net på p.g.a. duerne, så dette er ikke grunden. Men mit skøn er en spireevne på under 20%. Hvad er gået galt?
Med venlig hilsen
Lillian Jørgensen, juni 2002
Tak for den venlige betegnelse!
Du mener sikkert kejserkrone, når du skriver kejserlilje? I hvert fald er der næppe nogen tvivl om, at det er liljebillens larver, du har fundet. De holder nemlig (foruden af liljer) også af kejserkrone, vibebæg og de andre løgvækster af slægten Fritillaria. Du skal sørge for at få dem kvast, for ellers vil der være endnu flere af dem til næste år. I øvrigt er de voksne biller ensfarvet lakrøde og på størrelse med mariehøns omend noget smallere. De æder også lystigt af de samme planter, så dem skal man også forfølge.
De store, bare pletter i ærtebedet har intet med liljebillerne at gøre. Efter beskrivelsen kunne det skyldes smælderlarver, stankelbenslarver eller knoporme, men grav lidt i jorden langs yderkanten af det døde område og se efter larver i jorden. Smælderlarver er orangerøde, stankelbenslarver er skiddentgrå og mangler tydeligt hoved, mens knoporme er grågrønne med et sort hoved.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Alt til den økologiske have
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvilke dyr æder min kejserkrone og mine ærter?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…