Ærter i haven

Ærter skal spises, når de har en bestemt størrelse for at smage godt. Og friskhøstede ærter smager meget bedre end købte ærter, som måske er høstet for flere dage siden. Desuden hører ærter til i den dyre ende af grønsager. Derfor står ærter højt på ønskesedlen til køkkenhaven, ikke mindst i børnefamilier.

Ærter skal have vand nok under væksten for at blive virkelig højtydende. Desværre kan der være skadedyr og sygdomme både ovenover og i jorden, som kan tage livet af ærtedrømmen allerede i spiringsfasen. Men nogle af dem kan man gardere sig imod.

Haveærtens historie

Haveærten, Pisum sativum, er en meget gammel kulturplante. Der er gjort fund i både Sydøstasien, Iran og Iraq og Sydeuropa, som er mange tusinde år gamle. Disse ærter var hårde. Først i 1500- tallet optræder den første grønne skal­ært. Sukkerærten kendes også tilbage fra 1500- tallet.Den søde marvært frem­avles af englænderen Thomas Knight i 1700- tallet. Ærter har haft stor betydning, fordi de kunne gemmes som tør­rede eller nedsaltes. Slikærten blev lanceret som en nyhed sidst i 1970’erne.

Ærter er kvælstofsamlende

Ærter har sammen med bønner en ganske særlig stilling i en økologisk køkkenhave. Dels kan de optage kvælstof fra jorden og deler overskuddet med nabo­plan­ter og følgeafgrøder. Dels er de meget proteinrige grøn­sager.

Forskellige arter og typer

Der findes er række forskellige arter og typer af ærter:

• Markært, Pisum arvense, dyrkes på marker til tør­ring til gule ærter og foder.
• Skalært, Pisum sativum var. sativum, har runde frø og er ikke så sød og velsmagende som marvært. Men den tåler bedre at blive sået i kold jord og har samtidig en hurtig udvikling. Den kan bruges til 1. hold ærter, men giver ikke så stort et udbytte. Og den er kun en lille halv snes dage tidligere end de tidlige sorter af marværter. Den kan tørres.
• Marvært, Pisum sativum var. sativum, er den ært, som vi kender som grønne ærter. Bælgen har indvendig en hinde og en streng, så den skal bælges og kun ærterne kan bruges. ‘Blauschokker’ har lilla bælge med grønne ærter. ‘Markana’ og lignende sorter har få blade, men til gengæld mange klatre­tråde, som filtrer planterne sammen, at de ikke behøver yderligere støtte.
• Sukkerærter, Pisum sativum var. macrocarpon kaldes også Mangetout ærter. Her er det de store flade bælge, der bruges, inden frøene udvikles. Bælgene har ingen indvendige hinder og høstet i tide heller ingen strenge.
• Slikærter, Pisum sativum var. macrocarpon, er en krydsning mellem en sukker­ært og en usædvanlig ært, som havde tæt pakkede bælge med tykke vægge. Den har ligesom sukkerærten spiselige bælge, men spises i modsætning til denne først, når ærterne er udviklede. Den kan både spises rå som slik, som navnet antyder, og tilberedt.

Højde og tidlighed

Skalært er tidlige, og der er kun lave sorter. Marværter, slikærter og sukkerærter findes alle i højder fra 40 cm og til 200 cm. Der er en logisk sammenhæng mellem højde og tidlighed. De lave sorter er tidlige, de høje er sene.

De høje sorter giver ofte ærter over en længere periode. De lave sorter er efterhånden for største partens vedkommende de sorter, som bruges til industrihøst, hvor bælgene helst skal være fuldt udviklede samtidig. Det er udmær­ket, hvis man høster til dybfrysning. Men til frisk forbrug gælder det om at finde sorter, der giver ærter over en længere periode. Safir, Little Marvel, Alderman, Sugar Snap, Sugar Rae er eksempler på sorter med en længere høstperiode.

Jord og gødning

Ærter foretrækker en muldet lerjord eller sandmuld og en pH-værdi på 6.5–7.5. Ærter er kvælstoffikserende, så de skal ikke tilføres kvælstof, men har brug for bl.a. fosfor og kalium. Hvis jorden er gødet året før til f.eks kartofler, behøver ærterne stort set ingen gødning.

Det er meget vigtigt, at jorden er løsnet i dybden, da en luftig jord er forudsætningen for kvælstoffikseringen på ærterødderne. Man skal derfor ikke så ærter, førend jorden er tjenlig til at blive bearbejdet.

Sædskifte og naboplanter

Ærter er følsomme for gentagen dyrkning på samme jordstykke. Derfor skal der gå 6 år mellem dyrkning i renbestand og 3 år som mellemafgrøde.

I økologisk dyrkning er det meget brugt at dyrke ærter mellem kål. Hvis det er til frisk hyggeforbrug, er det dog bedre at så dem, så børnene ikke skal holde øje med både ærter, skøre kålblade og voksne opmærksomme blikke. Et rent ærtebed er velegnet til udplantning af nye jordbærplanter efter endt ærtehøst.

Dyrkning af ært

Skalærter kan man så fra sidst i marts, hvis man har en let jord. Marværter, slik­ærter og sukkerærter sås efter midten af april. Ærter kan sås frem til 15. juni.

De første ærter sås kun i 3 cm dybe riller, de senere i 5–8 cm’s dybde.

På et 120 cm bredt bed kan der være 3 rækker med lave ærter eller som mellemafgrøde 2 rækker mellem 3 hovedrækker eller en bred række melllem f.eks. to kålrækker. Høje ærter sås som dobbeltrække med 15–20 cm mellem rækkerne, så der er plads til opsætning af hegn. Ærterne lægges med 3–5 cm afstand.

Ærterne kan evt. lægges i blød 12 timer inden såning og derefter i et vådt viskestykke til man kan se at ærterne lige netop begynder at spire.

Ærteplanter spises gerne af mange skadegørere

Efter såning skal man beskytte de fremspirende ærter mod fugle, især duer. Læg fiberdug over eller et lag grenaffald hen over rækkerne, indtil de er så høje, at der skal sættes ærteris op. Mus kan rydde en hel række fremspirende ærter, hvis de finder frem til dem. Fasaner spiser gerne de grønne ærteblade.

Ud over truslen fra de overjordiske skadedyr, er der også sygdomme og skadedyr, som kan ødelægge ærte frø, kimplanter og rødder under jorden. Bl.a smælderlaver, oldenborrens larve og bønnefluens larver.

Ærter skal have ris eller hegn

Senest når ærterne er 6–8 cm høje skal der sættes hegn eller ris op, alt efter sortens højde. Selv lave ærter har gavn af at der stikkes nogle smågrene ned. Planterne tvinges ind mod hegnet ved at hyppe jord op om planterne. Hypningen kan også bruges som led i ukrudsminimering ved at kvæle kimplanter af fremspirende udkrudt. Det er lidt besværligt at luge inde mellem ærteplanter. Det er vigtigt at holde rent i ærtebedet.

Det er en god ide at bruge jorddækning efter midten af maj, da ærterne ikke tåler at mangle vand. Og ærter behøver ikke så varm en jord for at vokse, så derfor kan der godt dækkes tidligt.

I tørre perioder bør man vande, både for at planterne vokser optimalt og for at undgå, at planterne angribes af meldug, hvilket let sker ved vandmangel.

For at få en god kvalitet ærter, er det vigtig at planterne ikke mangler vand, og ikke mindst at man høster ærtene, inden de bliver for store og grove.

Orm i ærterne

Ærtevikleren flyver fra begyndelsen af juli og lægger sine æg på blomstrende ærteplanter. Larverne klækkes på en uge og kravler ind i de småbitte ærter. Tidlig såning giver større chanche for ærter uden orm. Lavere ærtesorter kan man dække med fiberdug inden blomstring.

Ærtesorters højde og tidlighed

	Højde	Udviklingstid
Skalærter
Fenomen	45 cm	tidlig
Kleine Rheinländerin	halvhøj	tidlig
Marværter
Alderman	150–200 cm	sen
Blauschokkers	200–300 cm	sen
Dark Skinned Perfection	høj	sen
Hurst Greenshaft	75–100 cm	tidlig
Karina	60–70 cm	meget tidlig
Lancet	halvhøj	middeltidlig
Lincoln	60 -75 cm	middeltidlig
Little Marvel	45cm	middeltidlig
Markanta	75 cm	middelsen
Mechelse Krombek	100–200 cm
Ping Pong	60 cm	middeltidig
Rubin høj
Safir lav
Senator	170 cm	sen
Wunder von Kelvedon	40–50 cm	tidlig
Slikærter
Delikett	110 cm	middeltidlig
Sugar Ann	40–60 cm	tidlig
Sugar Bon	50 cm	tidlig
Sugar Rae	60–80 cm	middeltidlig
Sugar Snap	150 cm	sen
Sukkerærter
Ambrosia	70 cm
Carouby de Mausanne	170 cm	sen
Douce Provence	40 cm	meget tidlig
Dwarf Sweet Green	75 cm
Engelsk Sabel	150 cm	middeltidlig
Frühe Heinrich	120 cm
Grijze Roodbloeiende	75 cm
Norli	50–70cm	meget tidlig
Oregon Sugar Pod	60–70 cm	tidlig
Rekord	120–180 cm	tidlig
Sugar Tall White	120 cm	relativ tidlig