Spørg eksperterne

Hvad gør jeg ved kålfluelarver i kålen?

Mine blomkål og broccoli er begyndt at visne, og da jeg tog en af dem op, viste det sig, at stænglen var helt tør, og det så ud til, at der er, noget der har gnavet i den. Er det kålfluelarver, og hvad gør jeg nu?

Jeg har en gammel havebog »Det Bedstes store havebog«, og den anbefaler malathion eller diazinion, men det er jo gift! Kan jeg bruge noget andet?

Med venlig hilsen
Elizabeth Hansen, juni 2002

Svar

Der er uden tvivl tale om kålfluelarver. Det er ikke så godt, at den udmærkede havebog fra »Det Bedstes« forlag råder til brug af hårdtslående bekæmpelsesmidler. De her nævnte er så kraftige, at det svarer til, at ville udrydde mus med krydsermissiler. Problemet ved at bruge så kraftige midler er – ud over forgiftningen af miljøet, som er alvorlig nok i sig selv – at de dræber alt, herunder også alle de naturlige fjender. Og rovdyrene har et meget langsomt formeringstempo, så det kan tage lang tid at få bestanden på fode igen. Følgen af sådan en sprøjtning kan derfor meget let blive flere og ikke færre angreb fra netop det dyr, man ville komme til livs.

Det gode råd er, at man altid bør dække sine tidlige kålkulturer med insektnet, som forhindrer dyrene i at lægge æg ved rodhalsen af planterne. De planter, som allerede er blevet angrebet, kan der ikke gøres meget mere for, men forsøg eventuelt at frilægge 3–5 cm af rodhalsen, og fyld så hullet op med kaffegrums.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad gør jeg ved kålfluelarver i kålen?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider