Spørg eksperterne

Figner med bænkebidere – hvad gør jeg?

Jeg har nogle flotte store figner på min busk. Nu begynder de at være modne, men de er fulde af bænkebidere. Kan jeg komme først, og lade dem modne færdig inde. I så fald køligt eller stuetemperatur (ca.20 grader).

Med venlig hilsen
Lise Bay, september 2015

Svar

Bænkebiderne er i gang med at gnave af en næsten moden figen.

Bænkebiderne er i gang med at gnave af en næsten moden figen. Foto: Karna Maj

Jeg kender kun alt for godt dit problem – jeg kæmper også lige nu med modnende figner som både bænkebidere og hvepse hjemsøger. Hvepsene er man nødt til at ofre nogle stykker til, så bliver de der, når det er de mest modne på træet. Bænkebiderne gnaver også i frugter, som endnu ikke er helt modne. Heldigvis er det som regel oppe ved stilken, så det kan skæres fra.

Figner er bedst, når de får lov til at modne på træet, til de har den modenhed og sødme, man bedst kan lide. Smagen bliver efter min mening bare bedre, jo længere tid, de hænger, gerne til de næsten falder ned og er helt brune og begynder at skrumpe lidt.

Men det er umuligt i min have. Så jeg høster dem tit, når de er ved at blive bløde, og så placerer jeg dem i et plastdørslag, hvor der er god luft omkring og luft over fignerne. Jeg sætter dørslaget ind i et tætsluttende plastpose – eddikefluer er nemlig næste hold insekter, som gerne vil mæske sig i figner. Fignerne står i mit køkken og bliver mere modne i løbet af 1–2 døgn. Jeg har ikke prøvet at have dem stående længere. De mindre pæne, som der skal skæres gnav væk fra, laver jeg bagte figner af. Jeg har ikke prøvet at sætte dem i køleskab, men tror ikke de modner her.

Normalt bliver bænkebiderne på jorden i skygge og under fugtige forhold, hvor de er med til at omsætte dødt plantemateriale, ofte det mere træagtige. Så alt i alt et nyttigt dyr i haven, så de skal ikke udryddes. Men søde, vandholdige frugter kan de ikke stå for og klatrer gerne flere meter til vejrs efter dem.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Solsikken

Alt til den økologiske have

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Figner med bænkebidere – hvad gør jeg?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider