Spørg eksperterne

Hvordan bekæmpes de hvide fluer i mine jordbær?

Når jeg berører mine jordbærplanter, flyver der en sværm af små hvide dyr eller fluer op af dem. Hvad er det, og hvordan kan det behandles?

Jeg har taget et billede af en ny stikling, som det også er gået over i. Altså både gamle og nye planter. Planterne vokser normalt. Jeg har også taget et billede af bladundersiden på den nye stikling. Der er ligesom en hvid belægning på undersiden af jordbærbladene.

Ny jordbærplante

Også de nye jordbærplanter er angrebet – men de hvide fluer flyver og kommer ikke med på billedet. Foto: Grethe Richard

Skimmelsvampe på bagsiden af jordbærblad.

Der er noget hvid belægning på bagsiden af bladet. Foto: Grethe Richard

Med venlig hilsen
Grethe Richard, september 2012

Svar

Der er to angreb her: de små, hvide fluer, og de hvide belægninger på undersiden af bladene, men de her ikke noget med hinanden at gøre.

De »hvide fluer« er i virkeligheden mellus, altså en slags bladlus med en hvid, melet farve. De er kommet med planterne fra planteskolen, hvor de kan være en alvorlig plage. På friland vil de derimod snart blive ofre for naturlige fjender (hvepse, sangfugle, myrer osv.), sådan at plagen formentlig allerede er på retur eller helt forsvundet.

Den hvidlige belægning på den fugtige underside skyldes én eller flere forskellige skimmelsvampe. De findes altid til steder i luften og på jorden, og de bliver kun plagsomme, når der er vedvarende fugtig luft omkring planterne. Her synes jorden at bestå af sphagnum, som er fugtbevarende, og som danner en kappe af fugtmættet luft under bladene.

Overgødskning med kvælstofholdig gødning kan føre til en svækkelse af cellerne i plantens grønne dele, og det kan yderligere lette adgangen for skimmelsvampene. Så lad jorden og planterne blive tørre, før der bliver vandet, vand så med en betydelig mængde (ca. 30 liter pr. kvadratmeter), og vent i ca. en uge, før der vandes igen med samme mængde. Undgå kvælstofholdig gødning (fuldt omsat kompost, champignonjord, dyremøg, naturgødninger og nitratholdig kunstgødning samt NPK-gødninger), og stands i det hele taget al gødskning ved midten af september.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvordan bekæmpes de hvide fluer i mine jordbær?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider