Jeg har opdaget store kolonier af sitkalus? på stammen af en 6 m høj omorikagran. Granen hjemsøges af humlebier.
Dyrene er 5–6 mm lange, og nogle af dem bevingede med vinger, der er længere end kroppen.
Kan granen reddes? Kan en kraftig spuling af stammen løse problemet? Hvad gør jeg?
Lusekolonier på stammen af den 6 m høje omerikagran. Foto: Ellen Lotz
Udsnit af billedet med lud. Foto: Ellen Lotz
Med venlig hilsen
Ellen Lotz, juni 2012
For nu at tage det sidste først: Ja, træet kan reddes, og det er netop en (eller flere) kraftige spulinger af stammer og grene, der skal til.
Der er ingen tvivl om, at det er bladlus, der er på færde, men der er næppe tale om sitkalus, for de angriber nålene og sidder ikke på stammen. Det kan muligvis være en af de mange typer ædelgranlus, som har fået smag for netop denne søjlegran, men under alle omstændigheder er kuren den allerede beskrevne.
Tak i øvrigt for det gode, tydelige fotografi.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Det usynlig hegn mod uønskede dyr.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad gør jeg ved de store kolonier af lus på min omorikagran?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…