Hamp – en superplante

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Allerførst vil jeg betone, at denne artikel drejer sig om hamp til brug mod skadedyr eller til foder, reb, stof eller i byggeri. Landsforeningen Praktisk Økologi støtter på ingen måde ulovlig dyrkning af hamp, uanset formålet og vil gerne understrege, at der skal søges tilladelse til dyrkning af hamp i Danmark.

Hamp en kulturplante
Hamp har siden oldtiden været en vigtig kulturplante. Allerede fra det 3. årtusinde f.Kr dyrkedes hamp i Kina og inden Kristi fødsel kom hampedyrkningen til Europa. Efter år 1700 var der en kraftig stigende produktion, hvor store flåder af sejlskibe, både militær- og handelsskibe, skulle udrustes. Reb, sejldug og sække var ofte laver af hampefibre. Efter 2. verdenskrig har produktionen af hamp været nedadgående, idet både tekstilindustrien og den kemiske industri i stigende omfang begyndte at anvende kunststoffer.

Hampereb er smukke og slidstærke. Foto: Michael Schwarzenberger

Grundet indholdet af cannabinol (THC) blev hamp forbudt i Danmark i 1961. Hamp blev igen tilladt at dyrke i 1998, men kun de sorter med lavt indhold af THC, maximalt 0,2%.

Hamp trives godt i det danske klima, og har tidligere været en væsentlig afgrøde.

Hampen findes både som hun- og hanplanter. Hampplanter kan blive over 2,5 meter høje, og hunplanterne er generelt de kraftigste. Hanplanterne er væsentligt mindre, men modner tidligere end hunplanterne.

En alsidig plante
Hampfrø indeholder op til 30% olie, og kan bruges til fx maling, lak og fernis. Derudover kan de lange fibre bruges til isoleringsmaterialer, lydisolering samt geotekstiler i form af vækstmåtter og ukrudtsdække. De kan også bruges til rensning af spildevand, som fyld i madrasser, til fremstilling af papir og meget mere. Hamp bruges stadig til tekstiler og den træagtige indre del af stænglen, kan bruges til både strøelse og som bioenergi.

Hamp har et stort indhold af cellulose på 71,6% af tørstoffet, til sammenligning indeholder fyrretræ 45%.

Planterne kan dyrkes uden brug af pesticider, da de vokser så hurtigt og kraftigt, at de skygger alt andet ud. Den store kraft i væksten skal understøttes af en mængde gødning, derfor er den ikke dyrket så meget økologisk – endnu.

Hampen som skadedyrsbekæmper
Hampeplanten lugter, hvis altså man er en spindemide eller en lus. Der er mange, der har prøvet at bruge den i bekæmpelse af forskellige skadedyr, især i drivhuse. Men det er ikke så nemt. For selv om du kun vil have et par planter derhjemme, så skal du have en tilladelse for ikke at komme i problemer med politiet. Også selv om det er de helt uskadelige hampeplanter, du bruger.

Planten er smuk og meget livskraftig. Foto: Tiffany

At have, eller ikke at have, en tilladelse
Vi har fået følgende beretning fra en af Havenyts læsere, som har prøvet at få tilladelse til et par planter til drivhuset – men det er endnu ikke lykkedes:

Jeg er årgang 55, og har haft drivhus i mange år. Jeg har hvert år døjet med lus og spindemider, og har nu fundet råd for det, og så er det oven i købet uden kemikalier og økologisk. Lusenes skræk hedder hamp, en plante eller to og man ser ikke en lus eller mide i drivhuset. Jeg fik fremdyrket et par stykker fra en fuglefrøsblanding til undulaten. De stod spæde i hver sin potte, og ventede på lidt sol for at vokse. Et familiemedlem lagde mærke til planterne og fortalte mig, med streng mine, at det er ulovligt at dyrke hamp.

For at undersøge sagen nærmere ringede jeg til politiet: De stillede mig videre til rigspolitiet, der stillede mig videre til en specialgruppe, der er specialiseret i at fange bagmændene, der formidler og sælger hamp. Her fortalte en venlig mand mig, at hamp var ulovligt og der ingen bagatelgrænse var. Om jeg havde to planter eller en hel plantage, var straffen den samme. Hvis politiet bankede på min dør og fandt de spæde planter, vankede der en bøde på kr. 3.000 og en plettet straffeattest.

Som den gamle krage jeg nu er, er jeg langt fra autoritetstro, så jeg gik ind på nettet og læste alt, hvad der var at vide om hampedyrkning. Jo det er ulovligt at dyrke hamp, men der kan søges om tilladelse til at dyrke industrihamp, der ikke er euforiserende. Men nu skal jeg bare have et par stykker, indtil frosten tager livet af dem, og de skal ikke høstes.

Men jeg vil i denne anledning påpege, at hamp er en gammel lægeplante, der har været dyrket i mange hundrede år. Men nu har nogle fjolser ødelagt denne prægtige plante, fordi de har fundet ud af, at de kan få en pind i øret når de ryger den.

Jeg kontaktede Erhverv- og naturstyrelsen, de have aldrig fået et sådan spørgsmål før. Jeg skrev derefter til Ældre- og sundhedsstyrelsen, om at få lov til at dyrke 3–4 stk. hamp til eget brug.

Politiet mente, at jeg ville trække det korte strå ved en evt. retssag, men jeg vil gerne lave om på selve lovgivningen, den trænger til at blive revurderet. Under normale omstændigheder skal lægemiddelstyrelsen give tilladelse til euforiserende stoffer, men de gider ikke tage sig af mit spørgsmål. Jeg mener bestemt, at denne flotte plante vil pynte i mit drivhus og oven i købet fordrive utøj.

Noget må der gøres.

Efterfølgende har læseren fået følgende afslag fra Sunheds- og ældreministeriet

» I din henvendelse kritisere du at det ifølge lovgivningen ikke er tilladt at beplante med henblik på at fordrive lus og spindemider… Kravene skyldes at det skal være muligt at førere kontrol med dyrkningen, hvilket er baggrunden for at man ikke må dyrke hamp med henblik på at fordrive lus og spindemider«

Sådan vil vi jo helst se vores agurkeplanter, og tænk hvis vi kunne opnå det ved hjælp af duftende hampplanter. Foto: Bruno Glätsch

Forædling er vejen frem
Hvis vi kan fremavle en hamp plante med disse skadedyrs begrænsende egenskaber, men fx med en anden farve, lad os sige rød. Og at denne også holdt sig indenfor reglerne og ikke at være euforiserende, ville det være til at kontrollere og vi ville potentielt kunne undgå en masse sprøjtemidler også i konventionel produktion på sigt.

Kommentarer

Der er 16 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Frø til gavn for insekter

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Revira – det usynlige hegn

Revira-Det usynlige hegn.

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Ormeposten

Bestil kompostorme fragtfrit

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Skade- og nyttedyr > Hamp – en superplante

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider