Spørg eksperterne

Hvad gør jeg ved grådige larver af rød fyrrehveps?

Hvad gør man ved et angreb af grådige larver, som æder af mine dværgfyr? Jeg har efterhånden fået fundet ud af, at der højst sandsynligt er tale om larver af rød fyrrehveps. De æder lystigt løs af nålene på sidste årsskud. Der er ikke spind. Massakren foregår i vores sommerhushave på Bornholm.

Hvor alvorligt er det? Kan mine planter helt gå ud?

Larver af rød fyrrehveps.

Grådige larver i dværgfyr. Foto: Lykke Madsen

Larver af rød fyrrehveps, Neodiprion sertifer.

Der er virkelig mange larver. Foto: Lykke Madsen

Rød fyrrehveps Neodiprion sertifer

Der er angreb mange steder. Foto: Lykke Madsen

Rød fyrrehveps Neodiprion sertifer

Det tyggegummiagtige lyse indeholder larver. Det er en såkaldt galle. Foto: Lykke Madsen

Larve inde i gallen.

Larve inde i gallen. Foto: Lykke Madsen

Med venlig hilsen
Lykke Madsen, juni 2008

Svar

Diagnosen er korrekt, for det er virkelig rød fyrrehveps, Neodiprion sertifer. Tak for de mange fine fotografier – det gør arbejdet meget lettere for os herinde.

Det er meget karakteristisk, at larverne netop æder af 2. års-nålene. Det medfører også, at skaderne ikke bliver så alvorlige, som man kunne frygte, for 1. års-nålene er langt de mest aktive.

Ifølge litteraturen kan angrebet bekæmpes med »velrettede, kraftige vandstråler« (var det mon noget at forsyne børn eller børnebørn med de nymodens, kraftige vandpistoler og lade dem gå på jagt efter larverne?).

I øvrigt bør man måske forebygge fremtidige problemer med disse larver ved at opsætte fuglekasser med huller, som passer til mejser. Denne gruppe af fugle opføder nemlig deres unger med larver, og hvis der er mange kasser og drikkevand til stede mellem fyrretræerne, vil det være dem en smal sag at udrydde skadedyrene.

Rød fyrrehveps er kun en af mange arter af bladhvepse, som lever i vores træer og buske. Du kan læse mere om bladhvepse i artiklen Bladhvepse.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Solsikken

Alt til den økologiske have

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad gør jeg ved grådige larver af rød fyrrehveps?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider