Hvilke brakafgrøder bør jeg så i et stykke, hvor der har været dyrket kartofler for mange år i træk?

Vi har en stor køkkenhave på ca 150 m². Vi holder meget af nye kartofler, og har igennem de sidste 15 år nok ydet vold imod jorden, idet ca. halvdelen af arealet hvert år har været anvendt til kartoffeldyrkning. Resultatet er, at vi de sidste par år har haft sygdom i kartoflerne. Kartoffeltoppene visner, og der kommer hvide belægninger på stænglerne ved jordoverfladen. Knoldene er små og antallet af knode er ligeledes begrænset, og de er med brune pletter. Jorden gødes med hønsegødning og Animix havegødning, nu da hønsene er afskaffet.

Vi vil derfor braklægge ca. halvdelen af køkkenhaven i et par år, men er i tvivl om hvordan vi bedst gør det. Vi vil gerne have at det ser pænt ud stadigvæk, og kunne godt tænke os en »blomsteeng«, som kan fræses væk, når jorden igen kan bære en kartoffelavl. Hvilke råd kan I ellers give os?

Med venlig hilsen
Anne Marie Mouritzen, Fanø, september 2002

Svar

Kartofler og andre afgrøder bør ikke dyrkes samme sted i køkkenhaven år efter år. Det kan resultere i problemer med overvintrende sygdomme og skadedyr. Afhængig af hvor stor køkkenhaven er anbefales normalt et sædskifte på 4–6 år mellem samme plantefamilíe (og især samme afgrøde), da modtagelighed for skadevoldere tit er knyttet til beslægtede slægter og sorter i samme plantefamiliefamilie.

Nu da der er problemer med kartoffel efter mange år på samme sted er dette især vigtigt, da der tilsyneladende er sket en stor opformering af gråbensyge (2. stadie af kartoflens rodfilsvamp), Rhizoctonia solani. Angående forbyggelse er det ved lægning af kartoffel især vigtigt at undgå for kold og fugtig jord og sørge for god forspiring af knolde i marts/april et lyst sted i ca 3 uger. Temperaturen ved forspiring bør være ca 15 grader C. Endvidere kan jorden opvarmes med plast forud for lægning, hvis der lægges tidlige kartofler. Selve knoldene bør ikke ligge alt for dybt, da de så er længere om at spire. Infektion sker netop på underjordiske dele i foråret. Du kan evt dyppe kartoflerne ved lægning i en vælling af ler, taget fra et sted, hvor der ikke har været dyrket kartoffel. Det lægger en beskyttende hinde over spirer og knolde. Har du ikke ler til rådighed, så køb en ekstra pakke til jul og opbevar den fugtigt og køligt.

Helt pasningsfri, flerårig brak vil efterhånden blive »forurenet« med ukrudtsfrø og -planter, hvis det for lov til at passe sig selv helt. Så 100% arbejdsfri bliver det nok desværre ikke. Med hensyn til braklægning af flere års varighed er det fordelagtigt med en flerårig kløverholdig græsafgrøde, der slås et par gange i løbet af sæson med græstrimmer f.eks juni og august. Ud over denne ukrudtsbekæmpelse er det vigtigt at slå i august for at undgå at stankelben lægger æg i jorden, med efterfølgende gnavskader sæsonen efter. Det afklippede kan, såfremt det høstes før frøsætning, anvendes som værdifuld jorddække mellem rækker i køkkenhaven og under buske i den øvrige del af haven.

Helårsbrak samler store mængder kvælstof, afhængig af hvilke arter og mængder, der er anvendt. Rødkløver er kraftigvoksende og relativ køn samtidig med at den udvikler et stort rodnet med mange fine rødder. Lucerne har dybgående pælerødder, der løsner i dybden hvorefter bakterier og andre organismer kan kolonisere og bryde ler og hårde klumper op indefra. Hvidkløver er ligeledes en mulighed, den er dog knap så kraftigtvoksende. Det er en god ide at have en græsart i mellem til at opsamle den kvælstof, bælgplanterne samler fra luften for at imødegå udvaskning af kvælstof til grundvandet i løbet af vinteren. Særlig vintervikke, fladbælg og blodkløver er fremmende for en god jordstruktur. Generelt gælder, at jo flere arter, jo sundere jord.

En blanding kunne f.eks se således ud: 15% lucerne, 15% rødkløver og 70% rajgræs/italiensk rajgræs eller 15% hvidkløver og 15% vintervikke og 70% rajgræs/italiensk rajgræs. Rene kløvermarker er ikke en god idé, da disse vil medføre udvaskning til grundvand, især på sanddjorde.

Af étårige afgrøder er blodkløver og honningurt nok de smukkeste valg. Solsikke undesået med hvidkløver eller vintervikke er også her en mulighed.

I kan med fordel købe større mængder billige frø hos firmaer, der leverer til landbruget – også i økologisk kvalitet. Overskud af frø opbevares tørt og ikke alt for varmt og kan bevare spireevnen i flere år. Ønskes holdbarhed ud over 3 år, kan de kommes i dybfryseren.

Når arealet skal anvendes, nedmuldes brakafgrøden tidligt om foråret (på sandjord). Her er det en god idé at leje eller låne en havefræser, når det drejer sig om et større areal.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent