Få styr på dit sædskifte

Skal drømmen om at dyrke flotte og sunde grønsager gå i opfyldelse, må køkkenhavens sædskifte tages alvorligt.

Dyrker man år efter år den samme grønsag på den samme jord, vil man nemlig opleve, at arten trives dårligere på grund af jordtræthed, og der vil ske en opformering af sygdomme og skadedyr, da mange skadevoldere er tæt forbundet til den enkelte art eller plantefamilie.

Sædskifte er derfor nødvendigt, men ikke helt enkelt at forstå første gang, man læser om det. Det er et emne, som man skal sætte sig ind i. Men har man først forstået de grundlæggende principper, kan man let lave sit helt eget sædskifte, som omfatter lige de afgrøder, man ønsker at dyrke i sin have.

Mangfoldighed i naturen

I naturen ser vi sjældent misvækst, eller at hele plantesamfund angribes alvorligt af sygdomme og skadedyr. Naturen indretter sig med mangfoldighed, og planterne spreder via sindrige metoder deres frø, så afkommet kommer til at vokse i ny jord et stykke væk fra moderplanten. F.eks. ædes frø af fugle og havner der, hvor fuglen klatter, springbalsaminen slynger sine frø langt omkring, og burrer hænger fast i dyrepels og spredes effektivt. Også de flerårige planter søger mod nye voksesteder. Enten med en hurtig og aggressiv spredning som hos f.eks. mynten med dens underjordiske udløbere eller den langsomme, hvor en staude har nyvækst i plantens periferi, mens midten ad åre uddør.

Mangfoldighed i køkkenhaven

I en køkkenhave har vi ikke naturens mangfoldighed og et stabilt økosystem. Vi dyrker enårige afgrøder i rækker med enkelte arter eller i en blandingskultur, der dog sjældent indeholder mere end nogle få arter samtidig. Når vi sår og planter køkkenhaven til, er det derfor os, der skal sørge for, at der kommer til at vokse nye arter på jorden i køkkenhaven hvert år. Man kan sige, at vi over år bør sørge for, at der bliver dyrket en vis mangfoldighed af planter. Og er man dygtig til at sørge for mangfoldighed, minimeres risikoen for misvækst, sygdomme og skadedyr.

Det er næsten umuligt at holde styr på den nødvendige variation i praksis – selv i en lille køkkenhave. Det er derfor en god idé at udarbejde en plan for køkkenhaven, hvoraf det fremgår hvilke afgrøder, der skal vokse hvor. Ikke kun i år, men også i de kommende år. En sådan plan kaldes for en sædskifteplan, og her spiller plantefamilierne en afgørende rolle.

Plantefamilier

Hvis man dyrker den samme planteart flere år i træk i samme jord, kan der opstå jordtræthed. Det viser sig ved, at planterne ikke trives og udvikler sig tilfredsstillende. Ærter skal f.eks. have en dyrkningspause på mindst 5 år.

Når samme planteart dyrkes på samme jord, vil man desuden med stor sandsynlighed opformere både skadedyr og sygdomme, og en række af de mere alvorlige af dem er jordbårne. Plantesygdomme og skadedyr er meget tit knyttet til specifikke arter, og det er oftest arter fra samme plantefamilie, der angribes af de samme sygdomme og skadedyr. Derfor bygger hele sædskiftet på, at der på et stykke jord skal gå en vis årrække, inden arter af en bestemt plantefamilie igen bliver dyrket her. Hver plantefamilie bør ikke dyrkes tiere end hvert 4. år på samme stykke jord, og helst ikke tiere end hvert 6. år. Kål helst kun hvert 8. år for at minimere risiko for kålbrok.

Husk, at insekt- og prydplanter og ukrudt også hører til i plantefamilier. F.eks. er gode insektplaner som kosmos og tagetes kurvblomster, og de skal bruges med omtanke. Det kan være bedre at vælge arter, som ikke er i familie med grønsagsarter eller dyrke blomstrende krydderurter og stauder til insekterne i særskilte småbede.

Ukrudtsarter er et særligt problem, da de dukker op overalt i køkkenhavens bede i de mellemliggende år, og de dermed kan være med til at holde en plantesygdom aktiv og være værtsplante for skadedyr. Smittekim fra den besværlige kålbrok kan overleve i jorden gennem flere år ved at angribe vilde planter fra korsblomstfamilien, f.eks. hyrdetaske, gåsemad og agerkål.

Inden man går i gang med at udarbejde en sædskifteplan, skal man vide, hvilke plantefamilier de enkelte grønsagsarter hører til.

Jordbårne sygdomme

Der er en lang række besværlige, jordbårne skadegørere, hvor smittekim overlever i jorden i en årrække, selv om værtsplanten ikke dyrkes. Her skal lige nævnes en håndfuld for at understrege vigtigheden af at have et sædskifte. Sandjord er i øvrigt mere følsom for disse sygdomme end lerjord.

Kålbrok gør det umuligt at dyrke kål og kan forebygges med et sædskifte på 8 år. Har man først fået smitten, skal haven holdes fri for alle korsblomstrede i mindst 6. Er man uheldig at få hvidråd i løg eller ærterodråd i ært, kræver det en dyrkningspause på mindst 10–15 år. Kartofler bør kun dyrkes hvert 4. år, da en række af kartoflens sygdomme har jordbåren smitte, bl.a. kartoffelskimmel, skurv og ringbakteriose, og kartoffelnematoder opformeres ved tiere dyrkning. Løg- og porrerust, løgskimmel og salatskimmel er besværlige sygdomme, og de overvintrer i plantemateriale i og på jorden. Gulerødder har også en lang række jordbårne sygdomme – f.eks. storknoldet knoldbægersvamp, hvid lagersvamp og cavity spot.

Sædskifteplan ved rækkedyrkning

På et stort, firkantet jordstykke med lange rækker af grønsager kan man i princippet bare dyrke alle grønsagerne i samme rækkefølge hvert år og flytte afgrøderne hen over jordstykket med nogle meter hvert år. På denne simple måde kan man sørge for nye plantearter på jorden hvert år. Det vil i princippet skabe mangfoldighed, men hvis rækkefølgen i grønsagsarterne ikke er styret, kan man risikere, at der samme sted kommer til at vokse arter fra samme plantefamilier flere år i træk. Og det er jo netop gentagen dyrkning af samme plantefamilie, der giver jordtræthed samt risiko for opformering af en række sygdomme og skadedyr.

Den mest enkle styring med lange rækker på et større areal er at dyrke dem samlet efter plantefamilie. Hvis man vil undgå denne form for monokultur, hvor f.eks. alle kål dyrkes samlet, skal man lave en plan med to eller flere plantefamilier plantet mellem hinanden – en såkaldt blandingskultur. Her skal der tages hensyn til, at ikke alle naboplanter vokser og trives lige godt sammen, at høje planter kan skygge for lave, at planteafstanden er stor nok til at alle arter i samdyrkningen kan udvikles optimalt, og at arterne har forskellig udviklingstid.

Sædskifteplan for køkkenhave med bede

Hvis man har en køkkenhave inddelt i flere adskilte arealer eller bede, er der behov for en mere detaljeret sædskifteplan. Vi dyrker ikke alle sammen de samme slags grønsager og i samme mængder, så derfor må vi hver især lave vores eget sædskifte. Et 6-årigt sædskifte kan være et godt udgangspunkt, og det kan forsvares at dyrke kål med kun 5 års dyrkningspause.

Den enkelte plantefamilie bør ikke optræde mere end en gang i et 6-årigt sædskifte. Men der kan godt være flere plantefamilier i samme sædskifte – de fleste dyrker mere end 6 forskellige plantefamilier. Når man har overblik over, hvilke grønsager, man ønsker at dyrke, og hvor meget man har brug for af hver, kan man for hver plantefamilie lave en oversigt over det ønskede areal. Herefter kan man fordele plantefamilierne på de 6 skifter. Sædskifterne kan komme til at se meget forskellige ud, alt efter valget af afgrøder. Det er f.eks. ikke alle, som vælger at dyrke majs og kål, da de er meget pladskrævende, eller kål og gulerødder, som kræver særlig indsats mod larveangreb.

Gødskning i sædskiftet

Hvis man har mulighed for at få fat i dyregødning, kan det tilføres sent efterår efter majs og græskar og inden de kommende års dyrkning med krævende afgrøder som kartofler og kål. Kartofler kan godt tåle gødning, som ikke er helt omsat.

Det rullende sædskifte

Princippet i sædskiftet er, at det flyttes hen over køkkenhavens areal. Køkkenhavens jord til de etårige afgrøder skal inddeles i ca. lige store zoner – samme antal zoner, som der er skifter i sædskiftet. I en lille køkkenhave er der måske kun et bed i hver zone – i den store kan der være mange. Det er vigtigt at lave en oversigt over, hvilke arealer eller bede, der hører til de forskellige zoner, så man ikke kommer i tvivl senere.

Ved at stille det op i en tabel som nedenfor kan man nu år for år se, hvor der skal dyrkes hvilke afgrøder i de kommende 6 år. F.eks. kan man se, at der i 2011 i zone C skal dyrkes de afgrøder, som hører til i skifte 2 (se oversigten ovenfor med et 6-årigt sædskifte).

Detaljeret plan på bedniveau

Hvordan de enkelte arter og sorter skal fordeles på bedene i de enkelte zoner, kan man improvisere over i foråret, hvis man ikke har udarbejdet en detaljeret plan på bedniveau i løbet af vinteren. Det er et hyggeligt vinterprojekt at detailplanlægge årets dyrkning, bl.a. med valg af sorter. Det sparer desuden tid, når man har travlt i foråret, og man lige kan slå op og se, at der i zone 2 i bed 2 skal være en samdyrkning med kålroe, bønner og kålrabi, og der er taget stilling til hvilke sorter, der skal sås.

Skriver man med blyant, er det let at lave ændringer, hvis man får andre idéer undervejs eller i sidste øjeblik vælger andre sorter osv. Når man sår/planter, kan man skrive den effektuerede plan ind med kuglepen sammen med dato.

Sædskifte med blandingskultur

Det ovenfor viste sædskifte giver et noget begrænset antal arter på de enkelte bede, men det er dyrkningsmæssigt let at håndtere. Man kan i stedet vælge at bruge blandingskultur i bedene som nævnt ovenfor under rækkedyrkning. Hvis man bruger blandingskultur effektivt i alle bedene, kan man nøjes med et 4-årigt sædskifte.

Mere avancerede sædskiftesystemer

Mangfoldigheden i det enkelte bed kan yderligere øges ved at dyrke grøngødning eller en 2. afgrøde, så snart der er ledig jord. Se mere i artiklen Avancerede sædskifteplaner

Denne artikel er et uddrag af en artikel om sædskifte i medlemsbladet Praktisk Økologi i januar 2011