Hej Havenyt
Bag vores hus har vi en stor, grim, vold som ligger op til en trafikeret vej.
Volden har været groet til med ukrudt, som vi har fjernet og inden det begynder at piple frem igen, vil vi gerne have gjort noget ved volden.
Vi ønsker at den er nogenlunde pæn og så vedligeholdelsesfri som muligt.
I dag er det blot jord og en flisekant.
Har I nogle gode ideer? Det skal helst ikke koste en formue.
Med venlig hilsen
Louise Petersen, februar 2016
Ja det er jo vigtigt at få noget på skrænten, gerne noget der er lidt sjovt. Det er svært at vejlede jer, når jeg ikke ved hvor meget lys den får, men får den bare noget sol, kan der plantes på den. Jeg ville plante et par træer på toppen, hvis I må, det kunne være Fuglekirsebær eller Rønnebær der begge er gode foder træer for fugle. For at dække selve skrænten, ville jeg bruge skovjordbær, for dem kan I få billigt på plantebygge markeder. Jordbærrene blomster fint og giver bær i månedsvis. Nederst på skrænten ville jeg sætte lidt stauder, for at bryde tæppet af jordbær.
God fornøjelse i haven!
Med venlig hilsen
Fanny Møller
Tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Billige solide stauder – Se webshoppen
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvad gør vi ved vores grimme ‘vold’?
Kommentarer
Der er 9 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…