Spørg eksperterne

Findes der bunddækkende klematis til et rosenbed?

Jeg har læst, at der findes klematis, som er velegnede som bunddække, og synes det er enorm flot. Men kan jeg bruge klematis som bunddække i et rosenbed, eller vil den så tage noget fra roserne?

Med venlig hilsen
Meta, oktober 2015

Svar

I 2013 så jeg et bunddække af klematis i Laubjergs Rosenhave, 3 km øst for Ringkøbing. De havde brugt nogle bunddækkende klematis fra Poulsen Roser ved navn: ‘Picardy’, Filigree‘ og Bijou’. Se i hvert fald de to sorter på denne pdf fra 2013: Hvis man går ind på Poulsen Rosers hjemmeside, fremgår det at de er i begrænset produktion, men Poulsen Roser har også andre bunddækkende klematis.

Ifølge Laubjergs Rosenhave har Clematis ‘Picardy’, Filigree‘ og Bijou’ vist sig at være vinterhårdføre. De vinterdækkes ikke og klippes med en hæksaks hvert forår. De laver mange skud fra bunden, og er gode til at dække bunden. De blomstrer fra 1. juni, og indtil frosten kommer, hvis de visne blomster løbende fjernes.

Hos Laubjergs Rosenhave er de brugt mellem moskusroser, som er buskroser på omkring 1,5 m højde. De vil også kunne bruges mellem andre buskroser og de fleste historiske roser, men ikke mellem storblomstrede roser, buketroser, samt lave og/eller spinkle historiske roser. Bunddække omkring roser bør generelt ikke få lov til at vokse helt ind omkring rosengrenene.

Sandsynligvis Clematis ‘Filigree’ i Laubjergs Rosenhave 6. september 2013. Foto: Lene Palmer

Sandsynligvis Clematis ‘Picardy’ i Laubjergs Rosenhave 6. september 2013 Foto: Lene Palmer

Med venlig hilsen
Lene Palmer
Selvstændig havearkitekt, Havearkitekt Lene Palmer

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Findes der bunddækkende klematis til et rosenbed?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider