Spørg eksperterne

Hvornår kan jeg så lathyrus?

Sidste år plantede jeg mine lathyrus ud i midten af april, og det gik fint. De blomstrede i begyndelsen af juni til midten af august. Men nu skriver alle haveblade, at de først kan plantes ud i midten af maj.

Jeg bor på en lun bakketop – hvor vi sjældent har frost efter 1. maj. Skal jeg så også vente til midten af maj? Det er dyre engelske frø og det ville være ærgeligt hvis de frøs væk.

Med venlig hilsen
I. Olsen, april 2002

Svar

Lathyrus sås i potter i marts i drivhus eller inde og udplantes først i maj. Den kan også sås direkte på friland i april i riller. Denne metode er dog ikke så sikker som den første. Lathyrus tager ikke skade af ganske let nattefrost, men kan muligvis tage skade af hård nattefrost, som kan forekomme helt frem til først i maj måned – der har før været 15 cm sne sidste weekend i april.

De fleste år vil det gå godt at plante ud allerede midt i april, der hvor du bor. Så du må gøre op med dig selv om du tør vove det med dine dyre engelske frø, eller om du vil vente med udplantnng til efter 1. maj, hvor du ikke regner med at få mere nattefrost. Husk at du skal afhærde planterne inden udplantning, så de gradvis vænnes til udeklimaet. Og endelig kan du dække dem ved udsigt til nattefrost.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvornår kan jeg så lathyrus?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider