Spørg eksperterne

Kan vedbend kvæle andre planter?

Vi har en skråning med efeu (vedbend) som bunddække, og desuden er der rhododendroner. Men efeuen har nu fået rigtig godt fat, så den vokser op på den flade del, hvor der er roser (White Cover) og lyng. Vil de blive kvalt af den kraftige efeu?

Med venlig hilsen
Jonna Larsen, september 2010

Svar

Det er en myte, at vedbend (efeu) kan dræbe andre planter f.eks. ved at udsuge dem, ved at strangulere dem eller ved at forgifte dem.

Derimod er det sandt, at den stedsegrønne vedbend skygger voldsomt, og hvis den vokser op over kronen af buske og træer, kan den udsulte dem ved at lukke lyset ude. Derfor vil det være klogt at fastholde jeres vedbend som bunddækker, så I ikke tillader den at klatre op i buskene. På små arealer kan det gøres ved at klippe den med hæksaks, men på større vil det være lettere med en buskrydder (som ganske vist er forurenende og meget energikrævende).

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Solsikken

Alt til den økologiske have

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Kan vedbend kvæle andre planter?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider