Jeg har en Sundaville, som har stået varmt i vinter. Den er ikke klippet ned, kan det gøres nu? Det er en plante på ca. 1 meter.
Med venlig hilsen
Inge Bach Nielsen, marts 2010
Det er altid besværligt at finde oplysninger om planter, som kun benævnes ved deres salgsnavn. I dette tilfælde endda et forkortet salgsnavn, for sorten hedder ‘Sundaville Red’. Den er en krydsning med udgangspunkt i arten almindelig bægerranke, Mandevilla sanderi. Det er en rigtblomstrende og ikke særlig krævende slyngplante, som har læderagtige, stedsegrønne blade, og som bærer tragtformede, lysende ildrøde blomster fra maj til oktober. Planten er dog ikke vinterhårdfør og må overvintres i hus.
Beskæringen er ganske enkel. Planten blomstrer som næsten alle sommerblomstrende på de nye skud (dvs. på skud dannet i indeværende vækstperiode). Tilbageskæring sker bedst ved begyndelsen af vækstperioden, dvs. fra begyndelsen af februar til marts. Hvis den skal beholde sin størrelse, skærer man alle sideskud af helt inde ved hovedskuddene. Det giver mange, kraftige blomsterskud. Hvis den skal gøres mindre, kan man skære planten kraftigt ned, for den tåler enhver form for beskæring. I dette tilfælde kan man skære den tilbage til ca. 1/3 af skudlængden, eller man kan endda »sætte den på roden«, altså skære den helt ned til 5 cm højde.
Bemærk, at planten er temmelig giftig, og at saften kan give eksemagtige sår på huden.
Kilde: www.gartendatenbank.de/wiki/mandevilla-xx_zuchtsorte_dipladenia_sundaville_red
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Billige solide stauder – Se webshoppen
Alt til den økologiske have
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Kan jeg klippe en overvintret Sundaville ned i marts?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…