Hvad gør jeg, når der har været kartoffelskimmel i drivhuset?

Jeg har desværre fået kartoffelskimmel i mit drivhus og forsøger pt. at holde det »nede«, så jeg kan høste lidt tomater m.m. Men hvordan skal jeg gribe sagen an, når drivhuset skal tømmes for i år?

Skal jorden (bunden af drivhuset) udskiftes? Alle planter er i plantesække. Hvad skal jeg afvaske drivhuset med? Kan jeg bruge jorden fra plantesækkene? Kan jeg ellers gøre noget for at forebygge kartoffelskimmel?

Med venlig hilsen
Kate Beuchert, august 2002

Svar

Kartoffelskimmel er en årligt tilbagevendende svampesygdom, der dog varierer i angreb fra år til åt alt efter klimaet. Du kan ikke gardere dig helt mod indtrængende svampseporer, men gøre dit til at drivhuset er så ‘rent’ som muligt inden nye planter sættes ud. Det vil sige, at du skal følge almindelig praksis omkring rengøring af drivhuse og udskifte jorden, vaske vinduer, kasser og gulv grundigt af i brun sæbe inden næste vækstsæson. Revner og sprækker skal udbredres og repareres, så sporer og skadedyr ikke så let kan gemme sig sådanne steder.

Den jord, du har haft angrebne tomater i, kan udmærket anvendes andet sted i haven. Men nye tomater bør plantes i friske plantesække eller en god muldet jordblanding iblandet kompost. Klimaet og vækstforholdene i et drivhus er meget vanskeligere at styre gennem økologisk dyrkningspraksis end på friland, da temperatur og luftfugtighed her favoriserer mange skadevoldere.

Sporer fra kartoffelskimmel spredes over store afstande med vind og vejr, så man kan aldrig helt sikre sig mod angreb – særlig ikke i varme, fugtige somre. Her går spredningen stærkt, når nattemperaturen først er over 10 grader C og luftfugtigheden høj. Angreb på friland er som regel værst i juli måned og kan være af epidemisk karakter. Sporerne overvintrer på gamle plantedele, så det er vigtigt at fjerne inficerede planterester fra drivhuset senest i forbindelse med rengøringen.

Straks ved angreb skal inficerede blade fjernes og brændes/nedgraves. Du kan sprøjte forebyggende med skummetmælk – calciumindholdet i bladene øger bladenes modstandsdygtighed mod svampeangreb. Visse husråd anbefaler endvidere sprøjtning med hvidløgsudtræk eller afkog af løgskaller. Ellers er det altid en god idé at sprøjte planter og jord med »Effektive Mikroorganismer«. Det er især indholdet af mælkesyrebakterier der virker regulerende på sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Du kan med fordel dyrke cherrytomaten ‘Jenny F1’, der får lyse, orangefarvede frugter med en gennemsnitsstørrelse på 2–3 cm. Tomaterne modner relativt tidligt, og sorten skal være mere resistent overfor netop kartoffelskimmel.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent