Frostfri drivhus med lagervarme

Jeg havde i flere år ønsket mig et drivhus med opvarmningsmulighed, så jeg kunne overvintre sarte planter og starte med at så og lave planter allerede fra februar/marts. Men min øko-holdning tilsagde mig, at jeg ikke kunne tillade mig at bruge fjernvarme, petroleums- eller gasovn – og på den måde øge drivhuseffekten med CO2.

Men så blev jeg inspireret på en boligudstilling sidst i 90’erne, hvor jeg så et parcelhus, der alene var opvarmet med lagervarme fra solfangere på husets tag. Solfangerne ledte varme ned i et enormt sandlager under hele huset, og fra dette sandlager sivede varmen langsomt op i huset. På denne måde kunne man deponere varmen i sandlageret i op til 14 dage, så der stadig var varme gulve i en overskyet periode.

Drivhus med lagervarme

Jeg tænkte, at noget lignende måtte kunne anvendes i et drivhus, hvor det jo netop handler om at »have et varmt gulv« eller rettere at opnå en vis jordtemperatur, så at frø kan spire, og planter som tomat og agurker kan udvikle sig. Der var tilsyneladende endnu ikke lavet et hobbydrivhus med lagervarme.

Men vi vovede forsøget og i 1998/99 etablerede vi et nyt drivhus med lagervarme – måske landets første.

Solfanger og automatisk styring

Drivhuset er kun på 8 kvadratmeter, men er bygget sammen med et arbejdsrum til såning, potning, haveredskaber mv. Der er ikke væg mellem drivhus og arbejdsrum, så arbejdsrummet er meget lyst, og i spidsbelastninger kan der godt stå lidt planter i arbejdsrummet.

Det blev med et professionelt anlæg med pumpe og automatisk styring (Aidt solfanger og styring). Det var ikke helt billigt, men i dag opfatter vi det som en god investering. Vi har nemlig haft stor fornøjelse af det, og samtidig har vi god samvittighed, idet det er CO2-fri varme.

Med en ekstra investering ville anlægget sagtens kunne levere varmt brugsvand i sommerperioden, men da vi er tvungen aftager af fjernvarme med høj grundtakst, kan det ikke svare sig at bruge anlægget til det i sommerperioden, så her kører det ikke.

Under drivhusjorden ligger et 1 meter dybt sandlag med god isolering nedenunder og på siderne. I såvel nederste lag (A), som i midterste (B) og i øverste lag (C) ligger 25 meter pp-slange (ribberør), altså i alt 75 meter. En Grundfos-pumpe, type UPS 25–40 (E) leder det varme vand fra solfanger/solpanel ned i sandlageret. Med haner bestemmes om det skal lægges ned i A, B eller C, eller i dem alle. Et Aidt-differens-styresystem (D) starter pumpen op, når der er tilstrækkelig varmeeffekt (pumpen starter, når temperaturen i solfangeren er 8 grader højere end temperaturen i sandlageret). Vandet løber fra solfangeren og ned i en fyldeekspansionsbeholder (F) og herfra via pumpen (E) ud i ribberørene i sandlageret. Når pumpen ikke kører, løber vandet ned i beholder og anlæg. Derfor kan anlægget ikke frostsprænges. Anlægget er slukket fra primo juni til primo oktober, men kører ellers. I maj kan jordtemperaturen dog komme så højt op, at anlægget må slukkes i en periode. Der er almindeligt vand i systemet. Foto: Anders Bech

Drivhusjorden holdes frostfri

Resten af året bruger anlægget sin kapacitet på at opvarme sandlageret under drivhuset. I vinterperioden er der som regel masser af solskin i frostperioder, dvs. at selv om det er frost, lægges der en masse varme ned i sandlageret.

Drivhuset er i vinterperioden og i marts og april isoleret med boblefolie, og drivhuset holdes takket være lagervarmen frostfrit, selv om der er ned til 6–8 graders frost udenfor. Arbejdsrummet er isoleret med papirisolering.

15. marts 2003: Fuchsier og andre sarte planter er flyttet over i et andet drivhus. Og der er plantet kål med så stor afstand, at der kan plantes tomater og agurker imellem senere. Der står også en del kål i potter, som senere skal plantes ud i køkkenhaven. I baggrunden står formeringsbordet med spæde tomatplanter, peber mv. og en masse bakker med spirende frø af sommerblomster og krydderurter m.v. Over arbejdsbordet ses dele af varmesystemet, vandbeholder med pumpe nedenunder og til venstre for vandbeholderen ses styresystemets panel. Foto: Anders Bech

Ved lavere frostgrader end 6–8 er det dog nødvendigt med en smule tillægsvarme. Om vinteren svinger temperaturen øverst i sandlageret fra +7 til +15 grader. Omkring 1. marts er jordtemperaturen i drivhuset som regel 10–15 grader, så her kan kål og salat plantes ud i jorden, og radiser kan sås, men luften kan endnu være kold ved frost udenfor. Så jeg venter med at plante tomater til sidst i marts. I 2003 havde vi salathoveder og radiser først i april, nye kartofler og blomkål først i maj, salatagurker midt i maj og røde tomater til grundlovsdag.

Formeringsbord med varme

I drivhuset har vi også en formering, dvs. et bord med sit eget sandlager og egen slange fra systemet. Dette sandlager er dog for lille, og det er svært automatisk at styre varmen alene via solfangeren. Det kan let blive for varmt om dagen, og jeg må slukke for varmeslangen til bordet (og for koldt om natten). Derfor har jeg måttet lægge et termo­statstyret 100 watt varmekabel i formeringen også; den tænder dog sjældent, mest i korte perioder om natten. Takket være termostaten kan jeg her selv bestemme minimumstemperaturen.

Formeringsbordet bruges til opstart af en masse forskellige lidt sarte urter, som basilikum, tomat, peber, aubergine, chili m.v. Og det er her jeg har pottede tomat- og agurk-planter stående til de kan plantes ned i jorden.

Formeringsbordet først i april. Tomat- og agurkplanter er klare til at blive plantet ned i jorden. I de grønne bakker frøplanter (sommerblomster, krydderurter mv.) Foto: Anders Bech

Læs mere om urtehaven i Holstebro

Man kan læse mere om drivhuset og familiens have på deres hjemmeside Holstebro urtehave.

Artiklen har været bragt i tidsskriftet Praktisk Økologi 3/2004.