Spørg eksperterne

Hvad skyldes de brune pletter på mine rabarber?

Mine rabarber har fået brune pletter. Nogle af dem er også helt hullet (net-agtigt), hvad skyldes dette.

Med venlig hilsen
Poul-Erik Verdier, august 2005

Svar

Uden at have et billede af symptomerne, vil jeg gætte på, at planterne er angrebet af pletskimmel, forårsaget af svampen Ramularia rhei, der først viser sig som små røde pletter, der efterhånden udvikler sig til cirkelformede plamager på op til et par centimeters diameter. Større pletter kan med tiden blive hvide til brune med blåligrøde ringe yderst. Om der her blot er tale om kraftigt angreb, eller der yderligere er sket infektion med en anden skadevolder samtidig, er lidt vanskeligere at fastslå. Jeg tror infektionen er sket i den kølige periode vi har haft i sommer (2005). Hos den beslægtede Ramularia beticola, der udvikler sig på bederoe, fremmer køligt og fugtigt sommervejr svampens udvikling, hvorefter symptomerne viser sig i løbet af august–september.

Det, du skal gøre, er at fjerne alle angrebne blade, så smitterisikoen minimeres. Hvis planterne til næste år fortsat viser sig svækkede og angribes igen i større omfang, bør du overveje at skifte planterne med sundt materiale. Foreløbig skal bladene blot af.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvad skyldes de brune pletter på mine rabarber?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider