Hvorfor får min pæon misdannede knopper?

Hej, for andet år ser jeg nu, at en af mine pæoner har totalt misdannede knopper. De er her midt i maj allerede ved at springe ud, men det er som om de »fryser« i udspringet – og så bliver det ikke til mere, den er halv udsprunget. Planten ser sund ud, ingen råd eller skadedyr. Det er den af mine pæoner/bonderoser som er længst fremme. Jeg kan ikke finde noget om dette nogen steder – har I hørt om det før?

Med venlig hilsen
Annette Worsøe, maj 2015

Svar

Der er en lille mulighed for, at knopperne er blevet skadet af noget sen nattefrost, men mere sandsynligt er det, at det drejer sig om pæon-gråskimmel.

Når der er et fuldt angreb af pæon-gråskimmel, så angribes stænglerne, oftest på de nederste dele. Lette angreb ses typisk på blomsterknopperne, lige inden de skal springe ud. Netop som du beskriver det.

Angrebene forebygges bedst ved at planterne står luftigt og absolut veldrænet.

De flotteste pæonplanter, med en overdådig blomstring, jeg nogensinde har set, stod på toppen af en lille bakke af nøddesten i fuld sol. Uden jord, kompost eller andet til at holde på vandet. Her stod de frit og åbent, oppe på »bakketoppen«, så vind og sol sørgede for luftskifte omkring planten. Rødderne, og især rodhalsen, stod veldrænet og altid tørt. Ideale forhold for bonderoser og silkepæoner. Det eneste der blev tilført var kalk. I dette tilfælde i form af kalkblokke cirka på størrelse med en håndbold, der bare blev lagt øverst på grusbunken.

Her kan du se en af de omtalte grusbunker i Staudehaven i Økologiens Have i Odder, hvor en pæon er plantet på toppen. Ideen med Staudehaven er netop at vise, hvordan vores stauder skal plantes for at trives optimalt. Fotograferet i juni 2012. Foto: Karna Maj

Denne historie fortalt, for at give dig en idé om hvordan dine pæoner bør plantes for at trives. Mine egne trives fint på en stejl skråning, i skygge under et kæmpestort kirsebærtræ. I frodigt selskab med skvalderkål, vintergækker og strudsvingebregner. Dette er et bed jeg kun luger en gang cirka hvert 3. år. Det eneste der skal fjernes er nogle selvsåede træagtige planter, som kirsebær og ask. Nemt og smukt, med flere højdepunkter i løbet af året.

Nu ved jeg jo ikke, hvordan dine pæoners vækstbetingelser ser ud, men måske skal du have dem plantet om. Spagnum, pottemuld, fed ler, masser af kompost, flis (bark-, kakao- eller træflis) eller lignende, er alt sammen noget, du skal undgå. Sørg for, at rodhalsen kommer op i jordoverfladen. En hyppig årsag til pæoners manglende trivsel, er at de plantes for dybt; ofte står de for dybt i de potter vi køber planterne i!

Giv dem masser af lys og luft, plant dem gerne i grus. Eller dæk i det mindste jordoverfladen med 3–5 cm groft grus, der gerne må være kalkholdigt. Det kunne fx være perleral, som det der typisk bruges på vores kirkegårde.

Nu og her klipper du alle de visne knopper af, tjekker stilkene og fjerner dem der evt. er angrebet helt nede ved jordoverfladen. Afklippet kommer du i skraldespanden.

Vælger du at plante dine pæoner om, bør du vente til sidst i september. Og, hvis du følger de her givne retningslinjer, så blomstrer de nok til næste år!

Med venlig hilsen
Hanne Søgård
Jordbrugsteknolog Landskab og Anlæg, anlægsgartner og konsulent