Spørg eksperterne

Er mine Ribes i fare for at blive angrebet af solbærfiltrust?

Jeg har læst jeres artikel om Solbærfiltrust, og hvordan der er værtskifte mellem ribes og fyr.

Jeg har en grund, hvor der gror masser af ribes, både fjeldribs og blodribs side og side med fyr og gran, der er mindst 20 år gamle. Jeg har netop sat yderligere 35 fjeldribs. Hvad nu – skal jeg nu være nervøs for sygdomsangreb pågrund af de to arter?

Med venlig hilsen
Marc Kjelmann, maj 2010

Svar

Det er rigtigt, at »fyrrens blærerust« skifter vært og angriber nogle af Ribes-arterne. Det gælder nu ikke blodribs, men derimod i høj grad fjeldribs.

Der er dog næppe grund til bekymring, for svampen angriber kun de arter af fyr, som har nålene siddende i bundter á fem (cembrafyryr, penselfyr, silkefyr og tårefyr f.eks.). Graner og ædelgraner går den helt uden om, og den skåner også de mere almindelige arter af fyr med to nåle i bundtet (bjergfyr, klitfyr, skovfyr og Østrigsk fyr f.eks.).

Så mon ikke der kan meldes »hus forbi«?

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Er mine Ribes i fare for at blive angrebet af solbærfiltrust?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider