Jeg har netop konstateret, at vores æbletræ er ramt at noget, der ligner svamp. Det er store dele af stammen, der primært er ramt af et hvidt/gråt lag. Endvidere er ca. 5% af grenene på træet døde. Kan I evt. hjælpe med at opklare, hvad det kan være æbletræet er ramt af?
Svampeangreb på æbletræ Foto: Allan
Svampeangreb på æblestamme Foto: Allan
Med venlig hilsen
Allan, juni 2009
Det ser ud til, at træet er udsat for et kraftigt angreb af honningsvamp. Den danner nemlig dette hvide, let lådne lag på angrebne dele. Hvis formodningen er rigtig, vil man andre steder kunne finde sorte,
snørebåndsagtige strenge (»rhizomorfer«) under løstsiddende bark. Kontrollér, om det forholder sig sådan, og hvis det gør, er der kun én vej, nemlig at fælde træet.
Det er en voldsom kur, men sagen er, at netop denne svamp kan brede sig under jorden ved hjælp af rhizomorferne og angribe de nærmeste træer af snart sagt alle arter!
Du kan på hjemmesiden Vestrehus.dk se et billede af rhizomorfer på eg.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvilken svamp har angrebet mit æbletræ?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…