Spørg eksperterne

Hvor stort et plantehul skal et æbletræ have i asfalt?

Hvis man vil plante et æbletræ i et asfaltareal, hvor stort hul skal det så stå i, hvis den skal få vand nok?

Med venlig hilsen
Søren Dreyer, april 2011

Svar

Det var da et kortfattet spørgsmål! Desværre må svaret blive noget mere uldent, for det må tage højde for et par forhold, som spørgeren ikke har gjort rede for.

Sagen er den, at hullets størrelse jo både kan gå på dets rumfang og dets overfladeareal. Det gør også svaret usikkert, at der ikke er besluttet noget om, hvor stort træet højest må blive. Og det sidste er, at vi ikke ved, om der vil blive sørget for, at træet får vand i alle tørkeperioder.

Men for nu at tage nogle valg, så forudsætter jeg, at træet ikke må blive større, end at man kan plukke æblerne, altså ca. 2 m højt og bredt. Det kan beregnes, at et træ af den størrelse har brug for et plantehul med et rumfang på 1 kubikmeter. Det vil betyde, at hullets dimensioner bør være 1½ – 2 m på hver led, afhængigt af hvor dybt man forbedrer jorden i hullet.

Selv med så stort et areal bliver der dog brug for at vande træet i tørkeperioder, og det betyder, at der må etableres et pålideligt vandingssystem på stykket.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Æbler > Hvor stort et plantehul skal et æbletræ have i asfalt?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider