Vores drivhusagurker er angrebet af en sygdom, som bedst beskrives som en art hvidt skum med råd. Angrebet sker typisk i planternes forgreninger, og forårsager nedvisning af de angrebne stængler.
Første plante blev angrebet i juni og det har fortsat hen over sommeren. Planterne står i et 1 m dybt bed med havejord og kompost. Planterne er ikke gødet over sommeren, da komposten er næringsberiget.
Hvad mon det er, og hvordan kan det forebygges og behandles?
Angrebet sker typisk i forgreninger på planten og er en slags hvid skum med råd. Foto: Karin Jensen
Med venlig hilsen
Torben Overgaard og Karin Jensen, august 2008
Desværre ligner angrebet ikke noget, jeg kender til, eller som jeg kan finde en diagnose på. Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje, at både billedet og beskrivelsen tyder på et angreb af én eller anden skimmelsvamp.
Dertil kommer forklaringen om den 1 m dybe, næringsrige jord, som uden tvivl fremkalder en meget kraftig vækst i planten. Netop sådan en kraftig, urteagtig vækst giver let adgang for svampe gennem den tynde overhud.
Mit råd må derfor være, at man bør gøre to ting:
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvad er det for en svampesygdom på vores agurkplante?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…