Spørg eksperterne

Hvordan fjerner man græsplænen, så der kan anlægges en køkkenhave?

Hvad er den bedste metode til at få græsplænen fjernet, så der kan anlægges en ny køkkenhave?

Med venlig hilsen
Annette Svendsen, marts 2002

Svar

Der er to metoder til at starte en ny køkkenhave på en græsplæne:

  • Med en spade vender du græstørven nedad, og derved får du 15–20 cm jord at dyrke i over græstørven. Det giver ikke et godt udgangspunkt for at så, men det er muligt at lægge kartofler, sætte løg og plante udplantningsplanter som kål, porrer, tomat osv. I starten er det kun muligt at bearbejde jorden i øverste jordlag, men efterhånden som rødderne formulder, bliver det lettere. Græstørven er god gødning for grønsagerne. Det er dog næsten umuligt at få al græsset vendt perfekt ned, så hist og her skal man hakke noget græs, som begynder at gro.
  • Du kan skrælle græstørven af ved at hakke spaden vandret ind 4–5 cm under jordoverfladen. Efter at du har fjernet græstørvene kan du grave, kultivere og rive jorden. De afskrællede græstørv lægger du i en bunke til kompostering. Læg sort plast over, så græsset ikke gror igen, men hurtigt formulder. Efter et års tid, er det helt omsat og kan lægges ud i køkkenhaven igen.

Det er hårdt arbejde. Man kan også med spaden hakke græstørven ud i firkanter – en række ad gangen – og vende dem med en greb. Find den metode, som passer bedst til dine kræfter og jordtypen.

Du kan kombinere metoderne, så du bruger metode 2 til den del af køkkenhaven, som du skal så i, og metode 1 til resten.

Når man anlægger en køkkenhave på en gammel græsplæne, kan man få problemer med de smælderlarver, som måske er i græsplænen. De gnaver i rødder og knolde og deres yndlingsføde er små salatplanter. De har en levetid på op til 4 år. Men det er ikke sikkert, at det bliver et problem. Hvis de er der, kan du tydeligt se det, når du graver stykket, da de er ca. 2 cm lange og glinsende gule.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Solsikken

Alt til den økologiske have

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Gartneri Toftegaard

Anderledes øko grøntsager

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Hvidløg og Vin

SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine

Frøsnapperen

Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvordan fjerner man græsplænen, så der kan anlægges en køkkenhave?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider