Jeg har for første gang haft Jordskokker, og de vokser. Den højeste er nu 3,2 m høj. Bliver de ved med at vokse, og hvor høje bliver de egentligt?
Med venlig hilsen
Dennis Nass, september 2004
Den kølige og fugtige sommer her i 2004 har været helt perfekt for jordskokker. Over 3 meter lyder godt nok højt, men jeg så Søren Ryges på TV den anden aften, og de var næsten lige så høje. Vækstsæsonen for plantetoppen er ved at være slut, også for jordskokker. Normalt bliver de 2,5–3 m høje, så jordskokker skal man tænke over, hvor man planter i køkkenhaven, da de kaster megen skygge.
Så nu er det bare spændende om det også giver masser og store knolde nedenunder. Søren Ryge forsøgte at grave jordskokker op, men fandt ingen. Han så lidt undrende ud, og det er der sikkert også mange haveejere, som har været. Han må have været uheldig, for jordskokkerne er under dannelse med fine hvide knolde. Jeg har gravet en plante op, som stod halvt ude på¨havegangen, og her var der knolde under dannelse – se nedenfor.
I øvrigt smager de små jordskokker rigtig godt – meget sprøde. Det er lidt som at spise nye kartofler. Det yderste lag kan man i øvrigt, mens de er så små, pille af med neglene. Har man så mange, at man aldrig når at få dem allesammen spist i foråret, så kan man jo starte lidt nu.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Land Højbede og Plantekasser
Økologisk besøgshave
Alt til den økologiske have
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Flerårige spiselige planter til haven
Anderledes øko grøntsager
Billige solide stauder – Se webshoppen
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvor høje bliver Jordskokker?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…