Spørg eksperterne

Hvad kan dyrkes i urtehave uden fuld sol?

Jeg har tidligere haft stor urtehave med fuld solen dagen lang.

Nu er jeg flyttet til et mindre sted og muligheden for fuld sol er ikke eksisterende, idet der er ret høje træer mod syd.

Jeg har 4 skønne Grow Camp højbede og frisk på, at få det bedste ud af mulighederne.

Jeg har fravalgt majs, squash og bønner, men hjælp mig gerne med forslag til, hvad der vil trives bedst under disse omstændigheder.

Jeg glæder mig til svaret og takker på forhånd.

Med venlig hilsen
Tove Jespersen, januar 2025

Svar

Kære Tove,

Det giver altid lidt udfordringer, når der er skygge i en urtehave fremfor fuld sol, som du har været så heldig at have indtil nu. Men selvfølgelig kan det lade sig gøre.

Her får du en liste over nogle af de afgrøder, som er tolerante i større eller mindre grad overfor skygge.

  • Bladselleri
  • Forårsløg
  • Grønkål
  • Kartofler
  • Koriander
  • Mynte
  • Pakchoi
  • Persille
  • Porrer
  • Rabarber
  • Rucola
  • Salat (særligt i højsommeren)
  • Sennep
  • Spinat
  • Vårsalat

Som en tilføjelse kan ribs- og solbærbuske også ofte gro fint i haver med delvis skygge.

De nævnte afgrøder vil ikke blive så store og smagen ikke så intens, som fik de mere sol, men de vil stadig kunne give en rimelig høst, hvis de bare får noget sol i løbet af dagen.

Hvilke, der vil trives i din have, afhænger også af andet og mere end lysforholdene, så det handler også om at prøve de forskellige afgrøder af. Men med listen har du et sted at starte.

Med venlig hilsen
Heidi Kirk Nissen
Redaktør af Havenyt.dk, Havenyt.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Frøsnapperen

Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven

Gartneri Toftegaard

Anderledes øko grøntsager

Solsikken

Alt til den økologiske have

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Hvidløg og Vin

SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvad kan dyrkes i urtehave uden fuld sol?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider