Spørg eksperterne

Skal toppen fjernes på rødbeder, når jeg tager dem op?

Jeg har i mange år høstet rødbeder, aftoppet dem med det samme og opbevaret dem i en kule igennem vinteren. I år er jeg så pludselig blevet i tvivl, om det egentlig var bedre at lade dem beholde toppen, lidt ligesom løg der skal tørre med top før de gemmes. Jeg kan ikke finde svar nogen af de steder jeg har søgt, så kan ekspertpanelet hjælpe, siger jeg tak.

Med venlig hilsen
Hanne, oktober 2013

Svar

Du skal bare gøre, som du har gjort hele tiden. Aftoppe dem ved optagningen ved at vride toppen af, da det giver færre sår, end hvis man skærer toppen af. Når du kommer dem i kule vil toppen jo komme med ned i jord og fugtighed, og toppen vil gå i forrådnelse.

Man kan dog godt lave en kule, hvor toppen stikker op, mens rødderne er gravet lidt ned i jorden. Her kan toppen godt stå et stykke tid. Dæk evt. ved at sætte elrør over som buer og dæk med fiberdug. Jeg har ikke prøvet metoden til rødbeder, men bruger den til knoldselleri, hvor jeg så langt hen i vinteren kan høste friske grønne selleriblade.

Hvis du bruger dem friske, kan du evt. overveje at lade nogle af dem sidde i jorden lidt endnu. Det er ikke nødvendigt at tage dem op, før der kommer rigtig frost. De kan godt tåle let nattefrost, og dækker man blade ind omkring, kan de måske stå til engang i december. Der er dog forskel på rødbeder, og de sorter, som laver meget rod over jorden, er svære at dække mod vinterkulde.

Selleri

Her er selleri slået ned i en jordkule, men med toppe stikkende op. Der er dækket mod frost med tang. Foto: Karna Maj

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Hvidløg og Vin

SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine

Solsikken

Alt til den økologiske have

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Frøsnapperen

Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Gartneri Toftegaard

Anderledes øko grøntsager

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Skal toppen fjernes på rødbeder, når jeg tager dem op?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider