Spørg eksperterne

Hvad gør jeg, når løgene sætter blomst?

Jeg vil gerne have råd om, hvorledes jeg skal behandle mine stikløg af rød og alm. gule løg. De står fint med frisk grønt løv over jorden. Men nogle af løgplanterne ser ud til at ville sætte blomst/frøstand. Skal jeg klippe dem af, eller skal jeg lade dem være. Har forsøgt at læse mig til det, men det jeg har læst virker mere til, at det er løg der er sået, der går i blomst/frøstand.

Håber i vil være mig behjælpelig, og på forhånd tak for jeres hjælp.

Med venlig hilsen
Hanne Pia Poulsen, juni 2013

Svar

Løg dyrket fra stikløg kan gå i blomst allerede første år, hvis de har været udsat for koldt vejr i det tidlige forår (normalt danner løg først blomst i plantens andet år). Det er en risiko, man løber ved tidlig sætning – gevinsten ved tidlig sætning er store løg. Derfor skal man hvert forår forsøge at vælge et sættetidspunkt, så tidligt som muligt i april, hvor der ikke længere er udsigt til nattefrost. Normalt vil der være nogle få stokløbere – måske 1 pr. 2 m række, og rødløg er mere villig til at løbe i stok end de gule og hvide kepaløg.

Det var svært i år at få sat tidligt, da det blev ved med at være koldt. Og derfor er en del løg blevet sat, mens det endnu var ret koldt – mine egne blandt andet. Jeg vil tro, at der i den kommende tid vil være ekstraordinært mange stokløbere i løgbedene i de danske haver. Jeg har i dag hevet 6 op i et af mine bede. Og det på et lidt tidligere udviklingstrin end de normalt sætter blomst.

Løg, der løber i stok, udvikler ikke brugbare løg. Man kan evt. bruge løgene, hvis de er nogenlunde store, men det skal være så snart, man ser blomsterstilken, da de ellers når at blive uinteressante. Så hiv dem op og brug dem evt. eller lav dem til kompost. Det giver naboplanterne bedre plads, og så bliver løgene her lidt større.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Frøsnapperen

Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Gartneri Toftegaard

Anderledes øko grøntsager

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Hvidløg og Vin

SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine

Solsikken

Alt til den økologiske have

Staudemarken

Billige solide stauder – Se webshoppen

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvad gør jeg, når løgene sætter blomst?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider