Jeg har for første gang forsøgt mig med at lægge kartofler, 8 stk. af vores spirede spisekartofler.
Det er fine store planter, men jeg undrer mig over, at de ikke har blomstret. Jeg synes at kunne huske fra min far, at planterne skal have blomstret, før jeg kan høste kartoflerne.
Den ene af de otte planter er nu vissen.
Kan I hjælpe mig?
Med venlig hilsen
Else Holst, juli 2011
Du skal prøve at grave en kartoffelplante op, for der er sikkert masser af fine og dejlige kartofler, og det har der nok været et stykke tid. Hvis du har lagt dem midt i april, vil der være store kartofler i hvert fald 1. juli.
Når de ikke har blomstret, er det sikkert fordi det er en sort, som ikke blomstrer, du har sat. Tidligere blomstrede de fleste kartoffelsorter, men efterhånden er der en del sorter, som ikke blomstrer.
Den visne kartoffelplante kan være udvokset og visnet helt normalt ned, og så vil der være fine store kartofler under den.
Men den kan også være angrebet af f.eks. sortbenssyge eller anden sygdom. Du kan jo starte med at grave den op og se om der er kartofler her. Er der ingen eller små og deforme kartofler, så er planten ramt af en sygdom. Syge kartofler og planterester fjerner du fra haven, så smitten ikke videreføres til næste års kartoffeldyrkning.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Land Højbede og Plantekasser
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Økologisk besøgshave
Anderledes øko grøntsager
Alt til den økologiske have
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Flerårige spiselige planter til haven
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Billige solide stauder – Se webshoppen
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvorfor blomstrer mine kartoffelplanter ikke?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…