Jeg har overtaget min kolonihave i foråret og er nu ved at finde ud af, hvordan haven skal se ud. Nu vil jeg gerne have flyttet et jordbærbed. Kan jeg gøre det nu i oktober måned?
Med venlig hilsen
Mette Benzon, oktober 2007
Jordbær bør ikke flyttes i oktober, da de skal have et godt forankret rodnet inden vinter, da frosten ellers vil kunne skubbe planten op, og den vil tage skade eller dø af det.
Hvis planterne er nye fra i år, vil det kunne lade sig gøre at flytte dem først i april, når nyvæksten går i gang. Men det er ikke optimalt at flytte allerede etablerede jordbær, og de vil give færre bær end hvis de får lov til at blive stående, da de er nødt til at bruge kræfterne på at etablere nye rødder, og måske mangler vand og næring på grund af et midlertidigt reduceret rodnet. Det giver mindre nyvækst og mindre energi til at udvikle bær.
Hvis planterne er ældre, dvs. har givet bær i sommer, så giver det et dårligt resultat at flytte dem. Jeg kan kun fraråde det, og ville vente med at plante nyt på stedet til efter jordbærhøsten. Alternativet kunne være at se, om du kan få fat i etårige planter til udplantning det nye sted.
Ellers må du springe et års jordbær over, og så plante nye planter sidst på næste sommer det ønskede sted.
Jordbær giver for få bær, hvis de bliver ældre end 3 år, og nye jordbær skal plantes på et areal, hvor der de seneste 3–4 år ikke har været dyrket jordbær.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Økologisk besøgshave
Anderledes øko grøntsager
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Billige solide stauder – Se webshoppen
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Alt til den økologiske have
Flerårige spiselige planter til haven
Land Højbede og Plantekasser
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Kan jeg flytte mine jordbærplanter i oktober?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…