Jeg har et stykke jord (600m2), som i foråret er blevet planeret. Jeg har haft kartofler, rødbeder, bønner osv. i stykket. Nu ville jeg gerne så det til med et »miljø-dække«. Jeg har læst mig til at jordkløver kan sås i september. Kan det nå at spire og komme op og holde sig grønt hele vinteren? Honningurt, kan det også sås nu og nå at være til gavn for jorden, inden det i november antageligt dør?
Med venlig hilsen
Søren Ullersted, september 2002
Efter midten af september afspejler den dalende lysindstråling sig i reduceret vækst. Dagene bliver kortere og solens indstrålingsvinkel øges med fald i energitilførslen til følge. Det gælder om, enten at lade alle afgrøder, der ikke er trukket op, vokse færdigt, så f.eks kålplanter, majs, bønner og lignende kan opsamle næringsstoffer fra jorden længst muligt, inden de visner. Ellers er det en god idé at anvende hurtigvoksende planter som korsblomstrede (sennep, olieræddike m.v.) solsikke, honningurt, havre eller hirse. Flere af disse arter kan købes som fuglefoderfrø, hvis planteskolerne ikke længere fører frø, evt som blanding. På grund af det sene tidspunkt, vil roddannelsen være begrænset, men en lille sen afgrøde er dog bedre end nøgen jord, hvorfra næringsstoffer helt sikkert udvaskes i større mængder. For hver dag der går falder effektiviteten, så der skal sås med det samme. Vintervikke og fodervikke er også muligheder.
Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent
Søg i forhandlerguiden:
Bestil kompostorme fragtfrit
Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Jord > Hvilke grøngødningsplanter kan jeg så efter midten af september?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…