Spørg eksperterne

Kan vi plante i tør surbundsjord?

Vi fik i juni leveret et læs »meget tørt« surbundsjord og har tænkt os at plante rhododendron i september. Vi har siden fået 100 mm regn, og spagnumen forekommer stadig meget tør her midt i august.

Kan det passe, og hvad skal vi evt. gøre?

Med venlig hilsen
Torben Lebeck, august 2008

Svar

Ja, det kan skam sagtens passe.

Derfor ville jeg egentlig foreslå, at man venter med plantningen til april (hvorfor ikke lade planteskolen tage tabet ved de planter, som dør i løbet af vinteren?).

Det vil samtidig give mulighed for at fremstille en bedre jordblanding end ren sphagnum. Den består af lige dele sphagnum, filtersand og fyrrenåle. Hvis disse dele bliver blandet grundigt i løbet af efteråret, vil sphagnum’en få lettere ved at opsuge vinterens væde, og jordblandingen er klar til brug i foråret.

Hvis det er et problem, at jorden ligger nøgen hen hele efteråret, kan man eventuelt så en dækafgrøde ud. Undgå alt, hvad der hører hjemme i ærteblomst-familien (kløver, rundbælg, lucerne, lupiner osv.) og brug f.eks. honningurt, hør og boghvede. Det vil bidrage til at løsne jorden i dybden og desuden give et tilskud af organisk stof, som surbundsplanterne vil sætte pris på.

En evt. udsåning med dækafgrøde skal dog helst etableres inden 20. august for at nå god udvikling. Honningurt kan dog sås frem til 10. september.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Ormeposten

Bestil kompostorme fragtfrit

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Jord > Kan vi plante i tør surbundsjord?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider