Spørg eksperterne

Hvorfor er den nysåede græsplæne gul?

Vi har et spørgsmål angående vores nyanlagte have (den blev lagt i efteråret 2007). Græsplænen har et gult skær, græsset er gult flere steder. Havemanden sagde, at vi bare skulle lade den stå til foråret, så den er ikke slået eller andre ting. Vores spørgsmål er, hvad det skyldes det gule græs?

Med venlig hilsen
Casper, februar 2008

Svar

Nu er »efterår« og efterår jo flere ting. Jeg gætter på, at græsset blev sået ret sent (ellers ville det have været utåleligt langt allerede før vinteren). Hvis jeg har ret, er svaret sandsynligvis, at græsrødderne var så svagt udviklede, før det blev vinter, at de er delvist druknede i den vandfyldte vinterjord.

En anden mulighed er, at græsset mangler kvælstof. Det kan skyldes, at der er tilført jorden en hel del, ret uomsat materiale, som har forbrugt kvælstoffet. Det vil dog efterhånden blive frigjort igen, når forårets varme atter sætter gang i omsætningen.

I begge tilfælde vil problemet rette sig ganske uden indgriben, så havemanden har helt ret.

Vær dog opmærksom på, at en ung og lidt lang plæne let kan få sneskimmel i løbet af vinteren. Det giver sig til kende ved pletter, der er døde, og det afhjælpes ved, at man river det døde og smitsomme græs af og sår noget nyt hen i maj. Men det er jo en ganske anden sag.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

FAUSOL A/S

HORNUM græsfrø: Kvalitets græsblandinger

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Græsplænen > Hvorfor er den nysåede græsplæne gul?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider