Naturtip 7 – Lav et græsland i stedet for plæne

2020 er udnævnt til at være Naturens år, og »Vores Natur« er et projekt, der skal give danskerne større viden om og mere lyst til at bruge og passe på naturen.

Praktisk Økologi er med i en del af projektet, og i den anledning bringer vi her på Havenyt.dk en række artikler om naturen i haverne.

Der kommer bl.a. 7 korte artikler med tip til, hvordan man kan få mere vild natur i haven. Dette er det syvende og sidste tip, der handler det om at lave et græsland i stedet for en græsplæne.

Lav et græsland i stedet for plæne

Græsplænen er et oplagt sted at tage fat på, når du laver vilde haver. Det har længe været idealet at have en perfekt klippet, ukrudtsfri, saftig, grøn græsplæne uden muldvarpeskud, mos eller mælkebøtter.

Problemet er bare, at den slagt kortklippede græsplæne er et grønt ørkenlandskab sammenlignet med et mere naturligt græsland, hvor græs og urter får lov til at vokse sig langt og kun slås få gange om året. Det lange græs giver ly og læ til en masse insekter, som ikke kan finde plads på den korte græsplæne, og insekterne er fødegrundlaget for mange andre dyr.

Så tænk over, hvor stor en traditionel plæne du egentlig har brug for.

Mindre næring skaber mere liv

Et græsland skal modsat en græsplæne ikke gødes. Livet i jorden tåler ikke ret godt gødning, og det gør de mest trængte planter i dansk natur heller ikke. Derfor er det vigtigt, at alt græsafklip fjernes fra græsplænen, så det ikke ligger og giver næring til jorden.

Græsafklippet gør sig til gengæld rigtig godt i køkkenhaven, under frugttræer og buske eller på komposten. Det er en god ide at slå græsset med le, da det er meget skånsomt for livet i græsset, men du kan også bruge en trimmer eller græsslåmaskine.

Du kan hjælpe diversiteten lidt på vej ved at så vilde blomsterfrø ud i muldvarpeskud og andre huller i plænen.

Jordtypen, og hvor meget næring der er i den, er afgørende for, hvor lang tid det tager at få et varieret græsland i haven. Hvis du bor et sted med meget næringsfattig og sandet jord, er det ret nemt at få en større diversitet i græsplænen. Et rigt græsland kan indeholde flere hundrede forskellige plantearter, som understøtter dyr, svampe og andre mikroorganismer.

Foto: Katrine Turner

Du kan eventuelt strø lidt kalk i nogle dele af græsplænen, da et mere basisk miljø skaber vilkår for andre slags urter.

Et næringsfattigt græsland kan du nøjes med at slå et par gange om året. Dels i det tidlige forår, og dels efter at urterne er afblomstret sidst i september. Ved efterårsklipningen er det en god ide at lade afklippet ligge et par dage, så frøene kan falde ud, inden du fjerner det.

I haver med næringsrige forhold, vil det være svært for de fleste urter at konkurrere med græsset, men selv langt græs er bedre end kort græs, og hvis du over tid slår græsset og fjerner det, vil du langsomt gøre jorden mere nærringsfattig, så flere urter kan komme til.

Hvis du slår forskellige steder hen over hele vækstsæsonen, kan du hurtigere få fjernet næringen. Du skal bare lade være med at slå det hele på én gang, for så fjerner du alt ly og læ og blomsterkilder til de dyr, der allerede har indfundet sig.

Læs også artiklen »Naturhave – en overvejelse værd« >

Om Vores Natur

Dette er en artikel, som er udarbejdet i forbindelse med Praktisk Økologis deltagelse i projektet Vores Natur 2020.

Praktisk Økologi er foreningen bag Havenyt.dk og sammen med bl.a. DR, Friluftsrådet, Naturstyrelsen, naturhistoriske museer og andre foreninger sætter vi i 2020 fokus på naturen. Her på Havenyt.dk særlig den natur, der allerede er, eller som vi kan hjælpe med at skabe i haverne.

Læs mere om Vores Natur artiklerne på Havenyt.dk >

Læs mere om Vores Natur projektet >

Læs mere om Praktisk Økologi >