Jeg har nogle grantræer/juletræer, som står på mager sandjord. Jeg dyrker økologisk. Hvordan får jeg træerne til at fremstå i en pæn mørkegrøn farve. Tænker måske de mangler gødning, men hvad kan jeg gøde med, så de igen bliver grønne?
Med venlig hilsen
Inge Brinch Dinesen, februar 2012
Det er almindeligt brugt blandt dyrkere af juletræer at gøre nålene mere dybt grønne ved at gøde med kvælstof, gerne i form af svovlsurt ammoniak. Det er nemlig kvælstoffet, der bestemmer, hvor mange grønkorn, der kan være i en nål, og det er antallet af grønkorn, som giver den grønne farve: ringe mængde kvælstof giver lyse nåle, mens stor mængde kvælstof giver mørke nåle.
Under de beskrevne betingelser kan du tilføre ekstra kvælstof i form af en topdressing, lagt ud i et lag på 1–2 cm. Du kan bruge champignonmuld, som skal lægges ud først på foråret. Champignonmulden kan erstattes med velomsat kompost, lucernemel eller et af de biologiske gødningspræparater, der er i handlen (»Animix«, »Farmergødning« osv.).
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
HORNUM gødning til hus, have og drivhus
Gavnlige mikroorganismer
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Gødning > Hvordan får jeg mørkegrønne grantræer?
Kommentarer
Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…