Hvordan og hvornår kan man flytte et æbletræ? Stammens diameter er ca. 4 cm, højden til øverste blad ca. 2 meter?
Med venlig hilsen
Søren Egebæk, august 2002
Du kan flytte æbletræet, når alle blade er faldet af i november, men det er ikke uden risiko på grund af træets størrelse. Hvis træet ikke står i vejen, og det kan vente med at flytte det, kan du forbedre dets chancer for at overleve ved at rodstikke det, inden flytning.
Når du skal flytte så stort et træ, er det vigtigt, at du får en god rodklump med. Når træet skal flyttes, er det en god ide at være flere om opgaven, så I kan skubbe et stort stykke kraftig plastik eller pressening ind under rodklumpen. Nu kan I bære rodklumpen hen og forsigtigt lempe den ned i et godt stort plantehul. Hullet skal vandes inden plantning, og efter plantning vandes jorden til rundt omkring træet.
De første somre skal træet passes med vanding i tørre perioder. Det vil være en god ide de første par år efter genplantning af lave en opbinding, indtil roden har fået godt rodfæste på det ny sted.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Flerårige spiselige planter til haven
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Udlejning af mosteri
Gamle danske sorter
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Æbler > Hvordan og hvornår kan man flytte et æbletræ?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…