Plantning af træer

Hvis man vil plante et træ i sin have, er der uendelig mange forskellige træer at vælge imellem, men før man anskaffer sig et nyt træ, må man sikre sig, at det ikke alene passer til ens ønske, men også til det sted, hvor det skal plantes. Mange valg skal træffes, og mange forhold skal vurderes.

Ønsker man træet på grund af blomster og frugter? Er det rumvirkning eller skygge, man er ude efter? Vil man have et højt eller lille træ? Er der overhovedet plads til at plante et træ, og er der plads til, at det kan udvikle sig? Vil kronen og rødderne stadig have rimelig med plads også efter 7–10 år? Hvordan er jord og lysforholdene?

Valg af træer

Træer, som skal plantes, må ikke have været udsat for tørke. Containerplanter med blade viser tydeligt tørketegn, men hvis det er barrodsplanter, som skal plantes efter løvfald, må man vurdere, om rødderne ser tørre ud, og om knopper og kviste er saftspændte. Foto: Jens Thejsen

Når man står på planteskolen, skal man naturligvis vurdere kvaliteten. Er roden jævnt fordel, og er træet friskt og livskraftigt? Er der sår og skrammer, eller er det angrebet af skadedyr og svampe?

Når man så har valgt sit træ, skal man sørge for, at det kommer hjem på en forsvarlig måde. Det må ikke ligge og flyde på en trailer uden at være dækket til, og skal det ikke plantes straks, skal man sikre, at det får vand, og at det er forsvarligt beskyttet ved roden, så det ikke tørrer ud.

Jordbundsforhold

Ligegyldigt om det er et stort eller et lille træ, som skal plantes, skal man være omhyggelig med plantningen.

Placer træet et sted, som passer til træets naturlige behov, så det får så gode udviklingsmuligheder som muligt. Har man sandjord, skal man vælge arter, som passer til sand, og har man fed lerjord, nogle andre. Hvis træet f.eks. er meget vandkrævende, skal det endelig ikke plantes i sandjord.

I det hele taget skal jordforholdene vurderes. Det er vigtigt, at jorden ikke er komprimeret, for så kan vandet ikke løbe fra plantehullet, og træet vil drukne. Hvis jorden er lidt komprimeret, kan man løsne med en greb, men er der tale om kraftig komprimering, så må man behandle jorden først. Det kan gøres på forskellig måde. Man kan få et firma til at løsne jorden med en grubber, men det er sjældent, at den kan komme ind i haven. Jorden kan også løsnes med en minigraver. Hvis mekaniske løsninger ikke kan bruges, kan man løsne jorden organisk ved at så en afgrøde, som kan gå i dybden og gennembryde den komprimerede jord. Man kan f.eks. bruge enårige lupiner eller ræddike. En organisk grubning betyder dog en sæsons pause, inden man planter.

Plantehul

Før plantning fjernes ukrudt, og rødder, som har kørt rundt i potten, løsnes. Er der tale om større træer, brydes rotationen med spade eller saks. Foto: Jens Thejsen

Selve plantehullet skal naturligvis være så stort, at roden let kan være der samtidig med, at der er plads til at fylde jord på. Det skal være så dybt, at man ikke skal bøje rødder, for at der er plads. Har planten en enkelt, meget lang rod, er det bedre at klippe den af end at bøje den.

Er det et stort hul, man graver, kan man dele opgravningsjorden i to bunker. Den øverste, muldholdige jord for sig og den nederste for sig – hvad enten der er tale om ler, grus eller sten. Det er nemlig af stor betydning, at den iltkrævende overjord igen kommer foroven, og råjordens grus og ler kommer nederst, når man dækker hullet til.

Brug aldrig sphagnum i et plantehul. Det har kun en negativ virkning. Det er vanskeligt at vande op, og det vil efterhånden klaske sammen, så jorden bliver iltfattig.

Plantedybde

Træet må endelig ikke plantes for dybt. Det skal plantes, så rodudløberne lige kan skimtes, efter der er fyldt jord på. Hvis man planter træet for dybt, er der stor risiko for, at træet hurtigt vil dø. Rodbark­en kan nemlig godt tåle at blive en smule tør, men stammebarken kan ikke tåle at være konstant våd. Det er naturligvis forskelligt fra art til art, hvor påvirkelig den er, men langt de fleste almindelige træer og buske klarer ikke for dyb en plantning. Det gælder f.eks. træer som tjørn, birk, lind, eg, bøg, røn, æble og kirsebær.

Når plantehullet er dækket, skal jorden trædes sammen omkring planten, men den skal endelig ikke presses sammen, så der opstår en ny komprimering.

Det er vigtigt ikke at plante for dybt, da stamme­barken ikke kan tåle konstant at være fugtig. Plant, så man lige kan se rodudløberne. Dette træ er plantet for dybt, og der vil med tiden komme råd i barken. Foto: Jens Thejsen

Opbinding

De fleste småtræer kræver ikke nogen opbinding, og mange større træer, f.eks. dem med klump, behøver heller ikke opbinding. Nogle steder er vindforholdene dog sådan, at det er umuligt for træet at etablere sig uden opbinding.

Når man skal lave en opbinding, er det vigtigt at huske på, at det er roden og ikke selve træet, som skal have en støtte. Faktisk er det vigtigt, at træets stamme og grene kan bevæge sig noget. Vedstoffet lignin kræver bevægelse for at kunne dannes, så uden bevægelse vil stammen ikke opnå den styrke, som skal holde træet oppe.

Der findes et utal af opbindingssystemer, men det vigtigste er, at opbindingen er så lav som muligt – mellem 50 og 75 cm vil være tilstrækkelig til mange træer.

I løbet af sæsonen er det vigtigt at huske at løsne sine opbindinger. Når træet efterhånden danner tykkelsesvækst, vil opbindingen ofte stramme til, og træets transportsystem med sukker fra bladene til roden vil blive påvirket negativt, da det ligger helt yderst lige under træets vækstlag. Selve opbindingen kan fjernes, når roden er helt etableret. Træet begynder først sin naturlige længdevækst, når roden er etableret, så man kan fjerne opbindingen, når grenenes længdevækst svarer til normal tilvækst. Den årlige tilvækst er forskellig fra art til art, men for lind er den ca. 25–35 cm, for almindelig røn ca. 20 cm og for fuglekirsebær ca. 35–40 cm.

Vanding efter plantning

Noget af det vigtigste, man kan gøre for at få succes med sine træer og buske, er at sørge for at vande godt den første tid efter plantningen. Straks efter plantningen skal der vandes igennem. Der skal vandes, så jorden lidt udenfor plantehullet også bliver mættet med vand. Derefter skal man vande med jævne mellemrum, især hvis der er den mindste antydning af tørke. Det er altid vigtigt at vande rigtig godt igennem. Hellere vande én gang mindre og så sikre, at der er vandet godt. Når træet har etableret sig, skal det naturligvis ikke vandes. Det skal meget gerne have dannet et rodsystem, så det selv kan skaffe sig vand. Men selv om man er holdt op med at vande, kan det i tørkeperioder betale sig at vande et par gange. Her gælder den samme regel: vand hellere grundigt få gange end mange gange sjatvanding.

Ukrudt hæmmer træets vækst

Selv en plante af god kvalitet har det svært i konkurrence med græs og andet ukrudt. Især konkurrence fra græs medfører en ringe tilvækst og dårlig overlevelse. I flere forsøg har konkurrence fra græs reduceret væksten med 50%. Planter, der er i stærk konkurrence med græs, får tidligere efterårsfarver end ­planter uden konkurrence. Foto: Jens Thejsen

Mange træer har det hårdt i etableringsfasen, fordi ukrudtet stjæler vand og næringssalte.

Det ukrudt, som volder de største problemer, er plænegræs, fordi det danner udløbere, som tager alt det vand og næringssalte, som er til stede. Træer i denne udviklingsfase kan faktisk få mangel på kvælstof. Det nytter ikke noget at gøde. Der sker bare det, at græsset vokser endnu mere, når der gødes. Derved bliver det i stand til at tage endnu mere vand og næringssalte.

Hvis træet skal udvikle sig succesfuldt, så må græsset altså fjernes og holdes væk de første år. Græsset skal fjernes helt i en cirkel med en diameter på mellem 60 og 150 cm. Cirklens størrelse afhænger naturligvis af træets størrelse, fordi rødderne breder sig længere ud, jo større træet er.

Jorden i den græsfri cirkel skal beskyttes mod sol, regn og vind. Derfor er det en fordel at dække med f.eks. barkflis eller en grov kompost. Alternativt kan man udmærket etablere et bed med stauder, som ikke er for næringskrævende.