Spørg eksperterne

Kan et æbletræ dyrkes i krukke?

Vi har en lille gårdhave – ca. 120 m² – og vi har tidligere haft et æbletræ – ‘Summerred’, som vi desværre måtte fælde både pga sygdom, men også fordi vi synes, det tog for meget kraft, og rødderne blev alt for store i vores lille have. Jeg har nu set i en engelsk have, at de havde æbletræer i store krukker. Kan jeg have et æbletræ i f.eks. en halv vintønde (som jeg går ud fra kan tåle frost m.v.), og hvilken sort egner sig bedst? Vi var utrolig glade for ‘Summerred’, så det skulle gerne være noget i den retning. Det gør ikke noget, at træet ikke bliver så stort og giver så mange æbler, som hvis det står direkte i jorden, men der skal selvfølgelig komme nogle gode æbler, som vi kan få fornøjelse af. Jeg håber, I kan hjælpe mig, da jeg selv synes, det er en vældig god ide.

Med venlig hilsen
Susanne Mathiasen, marts 2002

Svar

Ja, man kan sagtens dyrke æbletræer i krukker (eller tønder). Det vigtige er at få fat i et træ, som er podet på den rigtige grundstamme. I dette tilfælde er det grundstammen ‘M27’, man skal vælge. Den fås podet med flere forskellige sorter, og der iblandt også ‘Summerred’, men det kan godt ske, at træet skal tages hjem på bestilling.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Æbler > Kan et æbletræ dyrkes i krukke?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider