Har læst mig til her på siden, at brombær skal beskæres i marts. Nu er det sådan, at vi lige er flyttet ind i vores nye hus, og der er en brombærbusk i haven, som der intet er gjort ved. Har fået at vide, at den bærer frugt omkring september! Spørgsmålet er så, hvad jeg skal gøre ved den nu, hvor vi skriver maj – skal jeg beskære den nu eller bare lade den være? Hvad gør jeg bedst?
Med venlig hilsen
Anne Andersen, maj 2007
Du fjerner de gamle grene, som havde bær sidste år. Men det kan være vanskeligt at se nu. Begynd med at fjerne alle udgåede grene, dernæst alle grene, hvor du kan se, at der har været bær sidste år. Hvis du er heldig, så kender du en, som er vant til at beskære brombær, og som har let ved at se, hvilke, der skal fjernes.
Der sker i princippet ikke noget ved, at du ikke fjerner de gamle. Men busken bliver måske så tæt, at bærrene har sværere ved at modne. Der er også en risiko for at evt. sygdomme kan smitte fra de gamle grene til de nye, men så er skaden nok allerede sket.
Der er et hold nye skud på vej op nede fra basis – de vil give bær næste år. Pas på disse, hvis du går i gang med at beskære, da de knækker meget let, mens de er helt nye.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Udlejning af mosteri
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Flerårige spiselige planter til haven
Gamle danske sorter
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Kan vi nå at beskære brombær i maj?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…