Spørg eksperterne

Kan et blommetræ formeres fra rodskud?

Jeg har et gammelt Victoria-blommetræ, hvor der for et par år siden pludselig voksede et del skud op omkring træet. Jeg tog to af disse skud op og plantede i vor sommerhusgrund. De gror nu pænt og er blevet ca. en meter høje. Men kan jeg nu regne med, at de om et par år vil give nogle blommer fra sig. Hvis ikke vil jeg hellere grave dem op og betragte det som en spøg.

Med venlig hilsen
Egart Andersson, august 2002

Svar

Blommesorter podes normalt på en grundstamme af en vild prunus-art. Dette sker for at opnå tilstrækkelig god roddannelse på træerne. Typisk anvendes arterne Prunus cerasifera (mirabelle) Prunus insitia (kræge) eller Prunus domestica (blomme). Alt efter hvilken grundstamme, der er anvendt på dit Viktoria-træ vil rodskuddene være samme art. I Danmark er den almindeligste grundstamme til blomme mirabelle, hvorfor jeg gætter på, at du vil få mirabelletræer ud af stiklingerne.

Grundstammer med betegnelsen ‘Myrobalan’ hentyder til mirabelle-grundstammen, ‘Pixy’ og ‘St. Julien’ til kræge-typer.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Kan et blommetræ formeres fra rodskud?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider