Spørg eksperterne

Hvad gør jeg ved et flækket blommetræ?

Mit blommetræ har været for tungt, og noget af det er derfor nærmest væltet i den sidste storm. Stammen er ret beskadiget, og jeg har nu fået det råd, at man skal smøre noget på. »Smøre noget på« siger mig ærligt talt ikke rigtig noget, og jeg spekulerer på, om ikke træet finder ud af at hele sig selv? Og hvis ikke, hvad er det så for »noget«, jeg skal smøre på?

Flækket stamme på blommetræ

Grenen er flækket af stammen på mit blommetræ. Foto: Lotte Molberg

Håber, at I vil give mig et svar. Jeg har læst svaret om grene, hvor der ikke skal smøres noget på, men er i tvivl, om det også gælder stammen.

På forhånd tak.

Venlig hilsen

Med venlig hilsen
Lotte Molberg, august 2010

Svar

Det gælder altid, at man ikke skal smøre noget som helst i såret – heller ikke, når såret sidder på stammen. Træer er ikke mennesker, og der går ikke »betændelse« i sårene. Derfor er der ikke noget behov for sårbehandling ud over det, som kan skyldes praktiske eller skønhedmæssige årsager. Så man kan nøjes med at fjerne splinter og løsrevne barkflager og i øvrigt lade træet selv om at klare problemerne.

I øvrigt kunne skaden sikkert være undgået, hvis man havde fjernet halvdelen eller 2/3 af blommerne, mens de var små. I praksis kan det gøres ved at ryste gren efter gren kraftigt lige efter Sankthans. Det får de dårligt befrugtede, de skrammede og de angrebne frugter til at falde af sammen med en del af de sunde, og det får den følge, at de resterende frugter bliver større og mere sunde.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvad gør jeg ved et flækket blommetræ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider