Spørg eksperterne

Hvordan passer jeg mit figentræ?

Jeg har netop erhvervet mig et lille figentræ. Det er blevet gravet op, hvorfra det oprindelig stod, og sat i en krukke. Nu spekulerer jeg blot på, hvordan jeg skal behandle det. Kan det plantes ud i drivhuset med det samme? Hvordan skal sådan en »fyr« egentlig passes og plejes?

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen
Rikke Iversen, maj 2002

Svar

Plant det gerne et tørt og solrigt sted, f.eks. drivhus eller sydmur.

Figentræet trives godt på en meget tør og gruset jord, evt i en stor potte på mindst 25 liter som du graver ned i jorden. Det vil mindske dets vækst og fremme frugtsætningen.

Du kan beskære efter behov sommer og vinter, men du skal lige være opmærksom på, at figner har en mælkeagtig saft, der virker lidt irriterende på huden.

Det er en fordel at lade figenplanten forgrene sig allerede ved jordniveau. Skulle den fryse ned i en hård vinter, har den let ved at sætte nye ranker.

Er du sikker på, det er en frugtbar sort, du har »arvet«? Hvis ikke, er det lidt spild af tid at plante det. Hvis det f.eks. er en plante, nogen selv har sået, giver den formentlig ikke frugt. Den såkaldte »Bornholmsfigen« er den eneste sort, som er virkelig gennemprøvet i Danmark. Den hedder også »Precose de Dalmatie«.

Med venlig hilsen
Jens Michael Gundersen
Vinbonde og forfatter, Hideaway

Kommentarer

Der er 5 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvordan passer jeg mit figentræ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider