Er det muligt at købe sorten Braeburn og dyrke den med held i Danmark. Æblerne kan købes i Netto og smager forrygende, knaser, er saftige og har flotte farver. Et hit blandt både børn og voksne i familien.
Med venlig hilsen
Thomas Thomsen, maj 2003
Braeburn er en relativ ny æblesort og dyrkes meget i oversøiske lande som f.eks. Argentina. Sorten er ikke færdigafprøvet under danske forhold og den er derfor heller ikke i handlen. Jeg tvivler på at vi ser det som en dyrkningsværdig sort i Danmark, da den indtil videre har haft størst succes med dyrkningen af sorten under helt andre klimatiske forhold. Braeburn er et rigtig godt æble og jeg er helt enig med dig i at det er et hit. Måske skulle du nyde Braeburn som et købeæble, og dyrke en sort som er velegnet i Danmark. Få evt. inspiration til sortsvalg i artiklen Æblesorter til økologisk dyrkning.
Med venlig hilsen
Mads Jordansen
Selvstændig, Winelab
Søg i forhandlerguiden:
Udlejning af mosteri
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Flerårige spiselige planter til haven
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Gamle danske sorter
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Kan æblesorten Braeburn dyrkes i Danmark?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…