Jeg har et figentræ, som jeg har købt ved Bagger. Der kommer masser figner på, men de falder af inden de bliver modne. Hvad gør jeg galt?
Med venlig hilsen
Flemming Borup, maj 2003
Der kan være mange forklaringer.
Min første tanke er, at det ikke er en selvbestøvende sort. Hvis dit træ skal bestøves sker det ikke, fordi insektet der skulle udføre jobbet, ikke findes i Danmark. I så fald ville jeg levere planten tilbage, og bede om at få en ‘Precose de Dalmatien’ eller ‘Bornholmsfigen’ i stedet for. Den sætter frugt uden insektbestøvning. Jeg tester i øvrigt 5–6 andre figensorter, som mulgivis kan give et større udvalg på sigt.
Alternative forklaringer: Fignen står i en potte, og der er noget galt med vanding/gødning. Alle figner mister også de frugter der sidder om vinteren, de fryser væk. I Danmark er det kun de småfigner der udvikler sig fra grenhjørnerne her i foråret, der kan modne på friland.
Med venlig hilsen
Jens Michael Gundersen
Vinbonde og forfatter, Hideaway
Søg i forhandlerguiden:
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Flerårige spiselige planter til haven
Udlejning af mosteri
Gamle danske sorter
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvorfor taber mit figentræ frugterne?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…